[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



At arbejde med store maskiner kan støve rigtig meget, især i et land som Kosovo.

Efter snart 11 år i Kosovo er mange af de sikkerhedsforanstaltninger, som KFOR i sin tid foranstaltede, ikke længere nødvendige. Tilbage i slutningen af 90’erne, da konflikten i Kosovo startede, blev en grænsepost sat op mellem Kosovo og Serbien for at sikre sig imod serbernes indtrængen i Kosovo. KFOR fik ansvaret for dette.

Gennem tiden er denne grænsepost – ”DOG 31” – blevet mere til en told, som vi kender det hjemme i Danmark. Derfor er DOG 31 netop en af de ting der viser, at situationen i Kosovo er blevet stabiliseret. Det er blandt andet på grund af disse fremskridt, at KFOR nu har givet ansvaret videre til EULEX (det lokale politi), da det er blevet vurderet, at der ikke er brug for militære styrker lige netop på det sted længere. 



EULEX klar til at overtage.

Det, at EULEX har fået ansvaret for DOG 31, har betydet en masse arbejde for KFOR’s ingeniører. De blev sat til at nedbryde det, KFOR i sin tid byggede derude. Og det har været alt lige fra Hescobastians (beskyttelsesmur) og pigtråd til containere. 



Soldaterne fra Skive ved hvordan man rigtig tager fat.  Men noget bliver de dog nød til at overlade til maskinerne.