[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Hold 7’s hidtil største indsættelse af styrker er netop overstået. Under operationen var det danske infanterikompagni, med tilnavnet ”Vidar” med tilknyttede ingeniør- og sanitetsenheder, afgivet til en britisk bataljon syd for det danske ansvarsområde.



Soldater fra Vidar-kompagniet holder vagt ved et af de compounds, hvor de holdt til under operationen.

Danskernes opgave gik ud på at blokere for fjendtlige bevægelser sydfra nær Nad E Ali vest for Lashkar Gah. Den danske afskærmning af fjenden skabte således mulighed for, at den lokale britiske bataljon kunne intensivere sine patruljer, og bataljonen fik derved styrket sin kontakt til lokalbefolkningen i et område nord for danskerne.

Den britiske bataljon kunne i de dage, vi var i området, blandt andet gennemføre undervisning for civilbefolkningen i, hvordan de undgår at komme til skade på grund af miner og improviserede sprængladninger, forklarer major Brian, chef for Vidar-kompagniet.



Der blev arbejdet hårdt med at oprette kampstillinger og steder, hvor soldaterne fra Vidar-kompagniet kunne hvile og sove, når de ikke var på patrulje.

En hård begyndelse
Det begyndte ellers på en hård måde for en af Vidar-kompagniets tilknyttede sanitetsgrupper. Mandag den 2. marts – på operationens første dag – blev gruppens pansrede mandskabsvogn af typen Piranha ramt af en fjendtlig granat. Piranhaen brød i brand, og selvom alle reddede sig ud, måtte en soldat efterfølgende evakueres. Han klagede over rygsmerter og blev derfor bragt til felthospitalet i Camp Bastion. Heldigvis viste det sig, at han kun at have fået store knubs, og han er blevet udskrevet igen.

Mandagen bød også på fund og bortsprængning af en improviseret sprængladning, en såkaldt IED, og de danske soldater blev tillige beskudt med en raket samt med håndvåben, mens de befandt sig i de kampstillinger, de havde oprettet i området.



Det kan være en støvet affære at være indsat i Helmand. Især når transporten foregår bag i en pansret mandskabsvogn.

Tirsdag middag gik 3. deling på patrulje, hvor de fandt en IED. Da britiske ammunitionsryddere var i gang med at fjerne den, blev delingen beskudt med håndvåben og raketter fra fire-seks forskellige stillinger. Det varede cirka to timer. Delingen lagde i den forbindelse røg ud for at sløre bortsprængningen af IED’en, og alle kom uskadt hjem fra patruljen.

- Efterhånden som de lokale havde vænnet sig til, at vi havde oprettet stillinger i deres område, fik vi dem også i tale, og de var generelt tilfredse med vores tilstedeværelse. Der er ikke nogen tvivl om, at de lokale afghanere gerne ser en afslutning på alle de kampe, der foregår i deres land, fortæller major Brian.



Våde marker resulterede i nogle dybe spor efter de pansrede mandskabsvogne. Derfor blev der både under og efter operationen udbetalt adskillige markskadegodtgørelse til de berørte afghanske bønder.

Tragisk hændelse
Onsdag var 3. deling igen på patrulje, og de blev igen angrebet af fjenden i omtrent samme område som dagen før. Hver gang de prøvede at bevæge sig, blev de beskudt, og delingen havde svært ved at erkende, hvor skuddene kom fra. Samtidig lå delingen på et meget udsat sted, og det blev derfor besluttet, at man igen ville udlægge et røgtæppe. Formålet var at spærre for fjendens udsyn, så soldaterne kunne frigøre sig fra fjendens beskydning. Røgtæppet virkede og gjorde det muligt for 3. deling at bevæge sig væk uden at blive beskudt. Men desværre skete der muligvis en tragisk ulykke forårsaget af kampen.

- Da vi kom tilbage til vores patruljebase, var der samlet en gruppe mænd. De bar på en mindre dreng og en lille pige. Pigen var død, og drengen havde fået et sår på benet. Stemningen var selvfølgelig ophidset, men der var ikke optakt til klammeri, fortæller major Brian, chef for VIDAR-kompagniet. Han tilføjer:

- Vi blev enige om at mødes med repræsentanterne fra lokalsamfundet den efterfølgende dag for at klarlægge hændelsesforløbet. Torsdag kom otte mænd til mødet, hvor vi startede med at beklage tabet af den lille pige. Mødet blev holdt i en god tone og de lokale gav yderligere informationer om omstændighederne vedrørende pigens død.
Hændelsen undersøges fortsat.