[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det nye forsvarsforlig skaber en langt bedre mulighed for at skabe en balance, men hvordan balancen bliver, afhænger af konsolideringen. Her må vi udnytte alle muligheder for at optimere hærens struktur, så den kommer i balance.

Detaljerne for hæren kender vi ikke på nuværende tidspunkt, nu skal Forsvarskommandoen først omsætte forligsteksten til en plan. Det begynder med, at Forsvarskommandoen udsender et såkaldt konsolideringsdirektiv og meddeler sine underliggende myndigheder, hvor mange ressourcer de hver for sig har til rådighed. Hærens Operative Kommando opgave bliver at omsætte direktivet til en plan, der viser hvordan strukturen bedst tilpasses de økonomiske rammer.
Forventeligt vil denne proces vare indtil december, hvor vi så kender forligets konsekvenser.

Konsolideringen vil formodentlig vise, at der er behov for flere justeringer for at skabe balance. Strukturen kan derfor på visse områder godt se anderledes ud, når konsolideringen er afsluttet.

Det kan blive nødvendigt at fravælge kapaciteter for at skabe den nødvendige balance. Vigtigt er det dog, at hæren bevarer en kampvognskapacitet og en ildstøttekapacitet til indsættelse i international tjeneste, men også at luftrumskontrolkapaciteten bevares, selvom den overføres til flyvevåbnet.

- Jeg er meget glad for, at forsvaret tilføres flere ressourcer, specielt at politikerne har peget på hærens engagement internationalt, giver mig håb om, at vi får en god mulighed for at skabe en hær i balance, siger chefen for Hærens Operative Kommando generalmajor Niels H. Bundsgaard.

 

Christiansborg Københanvn (Arkivfoto www.SXC.HU)