[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

 Lars Sørensen er 36 år og politiassistent i København.

Chano Wermelin-Larsen er 32 år og hjemmeværnsmand fra Bornholm.

Indtil i søndags havde de to ikke anelse om hinandens eksistens. Men det blev der ændret på ved et møde i Brønbdy-hallen sidste søndag, hvor hjemmeværnsfolk og politifolk blev sat sammen i kørehold i forbindelse med kortegekørsel med mindre betydningsfulde deltagere i klimakonferencen. Mindre betydningsfulde betyder i denne sammenhæng delegerede på niveau under præsidenter, ministre og andre højt rangerende VIPs (Very Important Persons).

- Jeg var mødt op for at modtage ”min” hjemmeværnsmand, idet jeg selv skulle fungere som politimand og kortegeleder sammen en civil kollega, fortæller Jan Sørensen. Vi skulle øve kortegekørsel, vej- og terrænkendskab og forhold i tilfælde af  demonstrationer, vejspærringer og den slags ting, der nu kan forekomme, når der er mange mennesker i byen.

- Og jeg var mødt op i København, fordi jeg ville have en oplevelse og noget erfaring, fordi jeg har søgt ind til politiet og forhåbentligt snart skal starte på uddannelsen til politimand, siger Chano Wermelin-Larsen.

Det viste sig, at de to havde en rigtig god kemi sammen, samme form for humor og samme vilje til at løse opgaven. Den fik de så udleveret nogle dage senere, da de skulle sørge for transporten af en repræsentant fra Gabon under COP15, og det gav både sproglige udfordringer og oplevelser.

De er enige om, at det har været nogle gode dage sammen, og de har aftalt at holde forbindelsen via et af de sociale netværk.

At de måske om en tid også bliver mere kammerater og venner er sandsynligt, når Chano kan skifte den grønne spætteuniform ud med den sorte politiuniform.