[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Brigade General  Ribayrol var rundt og hilse på alle soldaterne.

Solen skinnede højt på himlen, lyden fungerede som den skulle, og soldaterne var glade. Torsdag den 17. september overtog det nye hold kommandoen i den franske lejr Novo Selo.  Til denne store begivenhed blev der selvfølgelig afholdt en parade. Soldater fra forskellige nationaliteter var mødt op både for at sige farvel til det gamle hold og velkommen til det nye. 


        
Chefen for den samlede KFOR-styrke, COM KFOR, generalløjtnant M. Bentler, modtager  kommandofanen af den aftrædende brigadegeneral Ribayrol.  Den tiltrædende brigadegeneral Sainte-Claire Deville modtager kommandofanen af COM KFOR.                                        

Ved paraden afleverede den aftrædende chef, brigadegeneral Ribayrol, kommandofanen til COM KFOR, generalløjtnant M. Bentler, som derefter overdrog den til det nye holds chef, brigadegeneral Sainte-Claire Deville.

Den aftrædende chef holdte en tale, hvori han takkede sit hold for deres store indsats, og derefter overdrog han kommandoen til brigadegeneral Sainte-Claire Deville.

Danske soldater var også inviteret med til paraden med oberst Lars Baier, chef for KFOR Hold 21, i spidsen.