Gade: Vigtigt at se soldaten i øjnene og vise respekt

Sand og sten bliver blæst op, da helikopteren lander ved den fremskudte danske lejr, FOB Armadillo. Få minutter senere er forsvarsminister Søren Gade i gang med medaljeparade og derefter det, han egentlig er kommet til Helmand for: At få sig nogle gode samtaler med de udsendte soldater fra Charlie-kompagniet.

Herved rådede Søren Gade bod på et manglende besøg i juni, hvor forberedelserne til den store operation ”Panterens Klør” begrænsede mulighederne for andre besøg end hos de danske soldater i Kabul, Camp Bastion og hovedlejren, MOB Price.
 
- Med al respekt kunne man rejse til hovedlejrene, såsom for eksempel Bastion og så opholde sig der. Men opgaverne bliver jo også løst her ude fra, og hvis jeg skal tage hjem og føle mig klædt på og kunne tale om, hvordan forholdene er for soldaten, så skal jeg også være her (i Armadillo, red.).

- Det er i den yderste forpost, det er hårdest at være, fordi forholdene i lejren typisk er dårligst, og fordi det er her, du har Taleban få hundrede meter fra lejren. Det giver jo et vist pres på soldaten, og det kan jeg bedre fornemme, hvis jeg har været her, lyder det fra Søren Gade.

Forsvarsminister Søren Gade brugte næsten al sin tid i Armadillo på at tale med soldaterne ansigt til ansigt. Og spørgelysten var stor – begge veje. I denne gruppe blev der blandt andet talt om lønninger på øvelse kontra at være udsendt – men der var også tid til røverhistorier og gode grin. Foto: Birgit Baunehøj

Ned i sofaen
I løbet af besøget i Armadillo brugte Søren Gade 80 procent af tiden på at bevæge sig rundt til lejrens mange hyggelige, hjemmelavede sofahjørner og tale med soldater i små grupper. Her blev der fortalt røverhistorier – både fra soldaterne og fra Gade selv, der kan fortælle et par gode af slagsen fra sin egen soldatertid.

Men her blev også talt om alt fra lønninger i missionen kontra lønninger på øvelse, de seneste Tour de France-resultater til, hvordan det føles at være soldat i Helmand anno 2009. For ministeren handler disse samtaler især om at vise sin respekt til den enkelte soldat og få dem til at føle, at der bliver lyttet til dem.

- Det giver noget at se de folk i øjnene, der løser den her opgave. Jeg får mulighed for at udtrykke min respekt over for soldaten. Og det er ikke bare noget jeg gør, fordi jeg er minister, men fordi jeg mener det! lyder det fra Gade, der fortsætter:

- Det er jo ikke kun operationerne, det er også forholdet til deres pårørende derhjemme, forholdet til deres arbejdsplads forsvaret – om de har en chance for en kontrakt, når de kommer hjem, om de bliver behandlet ordentligt; alt sammen ting, man har tid til at spekulere over, mens man er herude som soldat. Jeg tror, det er vigtigt, man får de der små nuancer med, og det kan man kun gøre ved at komme herud.



Delingsfører og næstkommanderende fra 3. Deling, premierløjtnant Rune (i midten) og Khani (i grøn t-shirt th.) bød på kaffe bag ved deres telt, som Gade også skulle sove i om natten. Foto: Birgit Baunehøj.

Hvor end Gade kommer rundt i lejren, er der god stemning. Emnerne er mange og spørgelysten stor – begge veje. Og især én ting imponerer ministeren besøg efter besøg:

- Det, der imponerer mig – og det gør det sgu hver eneste gang – er, hvor meget de følger med i, hvad der foregår hjemme i Danmark. Alt hvad der bliver sagt om forsvaret i medierne bliver vendt og drejet: Det politiske forlig, hvor står forsvaret henne i den offentlige debat?, og hvad siger politikerne og så videre.

- Folk herude bliver jo også påvirkede af, hvad der bliver skrevet og sagt derhjemme – måske mere påvirket, end de ville være blevet, hvis de var hjemme – måske netop fordi de sætter liv og lemmer på spil næsten hver eneste dag og har mistet eller har sårede kammerater, lyder det fra Gade, der under besøget bliver budt på kaffe og en soveplads i en feltseng side om side med soldaterne i 3. deling. Et tilbud han siger ja til med et smil og uden tøven, selv om der egentlig var indrettet et – efter forholdene i Armadillo – fint ene-minister-værelse til ham i et compound.



Søren Gade havde så travlt med at nå rundt til så mange som muligt i løbet af dagen, at han glemte at få frokost. Så glæden var stor, da drengene fra 3. deling lavede bøffer og ris med ærtesauce – alt sammen ud af danske feltrationer – til ministeren og 20 andre sultne hoveder. Foto: Birgit Baunehøj.

Respekt er vigtig
Respekt for soldaternes arbejde betyder meget for de udsendte soldater. Ministeren mener da også, at der er kommet et andet og langt mere respektfuldt syn på soldaterne, end der hidtil har været i Danmark – faktisk det bedste i rigtig mange år:

- Jeg begyndte i starten af 80’erne i forsvaret. Og i al den tid, jeg har haft med forsvaret at gøre, har respekten for den udsendte soldat aldrig været større. Du kan være uenig med Folketingets flertal (om at sende soldaterne i krig i Afghanistan, red.), med regeringen og med mig som forsvarsminister. Men selv de, der er uenige i det, der foregår, har jo respekt for de mænd og kvinder, som har besluttet sig for at have et erhverv, hvor de risikerer deres liv med baggrund i en beslutning om en opgave, som et flertal i Folketinget giver dem, siger Gade og fortsætter:

- Derfor kan du sige, at paraderne, vi nu har i Danmark, er et udtryk for dette, hvor folk kommer ud og udtrykker deres respekt for soldaterne. Der er kommet en flagdag (5. september, red.), som, håber jeg, bliver en stor succes, hvor vi også får mindehøjtidelighed i kirken for de faldne og deres pårørende. Desuden får vi en mindesten i Kastellet i 2010, slutter forsvarsminister Søren Gade, inden der serveres kaffe oven på en festmiddag tilberedt af danske feltrationer efterfulgt af stempelkaffe.



Første del af besøget brugte ministeren på at uddele medaljer til de, der endnu ikke havde fået deres ISAF-medalje. Foto: Birgit Baunehøj.