[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Søndag den 27. blev Det Nationale Støtteelements (NSE) halvmaraton gennemført i Camp Olaf Rye. 18 personer havde mod til at teste deres kunnen på den halve maraton-distance, 21.1 kilometer. Feltet bestod af et bred udsnit af lejrens beboere, da både det mekaniserede infanterikompagni, støtteelementet, stabskompagniet og staben deltog.

Klokken ni gik starten fra hovedvagten, og der var god fart over feltet på den 1406 meter lange grusbelagte rute. Deltagerne skulle i alt tilbagelægge 15 runder langs hegnet.



Kaptajn John Mellerup brugte kun 1 time og 31 minutter på at løbe 21.1 kilometer, syv minutter hurtigere end nummer to.

Hurtigste mand var kaptajn John Mellerup (38) i den flotte tid 1 time og 31 minutter, efterfulgt af kaptajn Janus Von-Platen (25) i tiden 1 time og 38 min. Der var kun en ud af de 18 startende der udgik, og han var fra Irland, så alle de danske deltagere gennemførte.



Konstabel Cornell gennemførte også, og præstationen er nok så bemærkelsesværdig, idet den blev foretaget i udtrådte gummisko.

Det var dog ikke uden sved, tårer og en hel del vilje. Således kom Seniorsergent Ove Sandholdt ind efter 3 timer og 20 minutter med et smil på læben. Derudover skal nævnes konstabel Cornell og Jee, der på god vilje, uden videre træning og par meget udtrådte gummisko gennemførte.