[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Poul Krebs var i sit es, da han torsdag aften spillede penge ind til soldater, og det blev en rigtig god aften. Koncerten blev holdt på spillestedet ”Kielgasten” i Holstebro, og det var ikke kun soldater fra Jydske Dragonregiment, der ville høre den populære sanger med band. Også mange civile holstebroere var mødt frem til en helt igennem vellykket koncert.



Poul Krebs formåede at trække fuldt hus til sin velgørenhedskoncert på spillestedet ”Kielgasten” i Holstebro torsdag aften. Stemningen var god med en fin blanding af nye og gamle numre, samt selvfølgelig ”Helmand Blues”. (Fotos: K.-I. Bæk, HOK).

Poul Krebs gav numre fra sit nye album, men også tidligere hits blev spillet. Nummeret "Helmand Blues" blev naturligvis også spillet. Nummeret er meget rammende i forhold til soldatergerningen, og det kunne mærkes på publikum, at den sang havde en særlig betydning.



Poul Krebs og band var i deres es og leverede en stemningsfyldt koncert med både nye hits og ældre træffere.

Poul Krebs´ koncert blev en succes på flere måder. Musikalsk gik den rent hjem, og med en stort set udsolgt koncert lykkedes det Poul Krebs at spille 75.000 kroner ind. Pengene doneres til Jydske Dragonregiment, som videregiver halvdelen til ”Anders Lassen Fonden”, mens den anden halvdel skal bruges til at oprette en fond eller forening ved regimentet. Under alle omstændigheder skal alle pengene gå til humanitære formål, og dermed blandt andet yde støtte sårede soldater og pårørende.

Jydske Dragonregiment uddelte også girokort til det fremmødte publikum og håber dermed på, at nogen skulle få lyst til at give endnu flere penge til den ny oprettede forening/fond. 
 
Vil du se og høre mere om koncerten med Poul Krebs, kan du følge linket her til TV Midt-Vest indslag 2. april.

Links til TV/MIDT-VEST

Poul Krebs støtter soldater

Direkte fra Poul Krebs-koncert