[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Chefen for det kommende Hold 22 er i Kosovo for at se på de forhold, kompagniet kommer til at arbejde under. Hold 22 skal bo i en fransk lejr i Novo Selo – det er cirka 20 kilometer fra den nuværende danske lejr, Camp Olaf Rye.



Her skal de danske soldater på Hold 22 bo. Foto: Otto Zilmer-Pedersen.

Camp Olaf Rye, hvor Hold 21 bor, bliver lukket og pakket sammen i februar 2010.
Det er den positive udvikling i Kosovo, der gør, at NATO skærer ned – det er ikke længere nødvendigt med så mange militære styrker.

Danskerne reduceres med cirka 140 mand. Opgaverne er nu af en mere politi- og rådgivningsmæssig karakter.

Hold 21 flytter holdets kompagni til Novo Selo, så Hold 22 kan overtage direkte fra Hold 21.
Faciliteterne i Novo Selo er glimrende. Der er i hvert fald ingen undskyldning for ikke at holde formen.



Franske soldater holder formen ved lige i motionsrummet i den franske lejr Novo Selo. Snart skal de dele faciliteterne med danske soldater. Foto: Otto Zilmer-Pedersen.

Det gode samarbejde med franskmændene vil ganske givet blive endnu tættere fremover.