[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det er 1 Panseringeniørkompagni fra Skive Kaserne, der er draget til Århus for at hjælpe med at afsøge et større område med en minesøger. De leder efter et patronhylster, der blev afskudt fredag den 21. august efter et bankrøveri.

Tre litauiske mænd begik røveriet mod en Nordea-afdeling i den nordlige del af Århus, og en storstilet politijagt tog sin begyndelse, og et større område blev spærret af.
Det kom til en skudveksling mellem røvere og politi, hvor en politihund blev skudt og dræbt, inden røverne blev anholdt.

Dagen efter røveriet blev litauerne varetægtsfængslet i fire uger, men de benægter at have været i besiddelse af et skarpladt våben.
Derfor vil politiet meget gerne have fundet patronhylsteret, der matcher projektilet i hunden.