[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

At være ”Hold 20” i Kosovo betyder to ting. For det første betyder det, at danske soldater har været i Kosovo i ti år (udsendelserne er på seks måneder pr. hold), og det er vel værd at markere, og for det andet er ”Hold 20” vel også et lille jubilæum og dermed også værd at fejre. Og det skete da også med en jubilæumsmarch den 7. august, dagen efter at lejren Olaf Rye havde bestået i ti år.

For nok er vi i gang med at overdrage til hold 21, men en lille samling gale mennesker havde sat sig sammen og sammenstykket et setup, der ikke ville lade Dancon-marchen noget efter. Selve ruten gik fra startområdet på Chr. IV-plads langs med perimeterhegnet og tilbage til Chr. IV-plads, i alt en samlet distance på 1450 meter. Undervejs var både sanitetsposter, MP-vejvisning og væskedepoter, så ingen skulle lide nød.

Der var på forhånd sat en begrænsning på 100 deltagere, og efter 30 minutter var alle pladser revet væk. Samtidig blev alle opfordret til at møde udklædte for at gøre dagen lidt festligere end ellers. Denne udfordring havde flere taget op, og både julemanden med rensdyr, engle, indianere og ”BS og Bunner” var blandt deltagerne.

Kort før klokken halv syv om aftenen var 100 spændte deltagere klar til at høre Commander’s opildnende tale, herunder også kåringen af bedste påklædning. Ligeledes blev der holdt en kort tale af overkonstabel-1, Brian Rosenkjær, der havde været med på første hold og havde set lejren, før den blev lejr. Knapt havde Commander’s finger taget aftræk, og braget fra startskuddet var tonet hen, før alle ivrigt begav sig ud på ruten og de mange strabadser.

Grunden til ivrigheden skal måske ses i lyset af, at tidskravet var sat til 20 minutter, men alle nåede i mål inden for tiden, om end flere så ud til at have haft problemer på stigningen, der er uden for kategori og derfor havde været ved at blive sat af feltet.

Velankommet til målområdet fik alle udleveret diplom og medalje som et synligt bevis på præstationen, og hermed blev jubilaren fejret på værdig vis og lejrens indbyggere fik lidt andet at tale om