[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Ildåbningen kom ganske overraskende for mange tilskuere, da der på samme tid blev afgivet ild med artilleri, kampvogne, maskinkanoner og maskingeværer.



Leopard 1 har netop afgivet et skud.

Det hele var opstillet på Kallesmærsk Hede under arrangementet ”Åben Hede”, og tilskuerne havde mulighed for at se materiel og køretøjer af forskellig slags.
Der var tysk materiel, der blev anvendt i Danmark under krigen, og Pansermuseet havde kørt kampvognene M10 og Centurion ud på heden.



Tilskuerne havde en god dag – selv med fingrene i ørene.



Chefen for Hærens Kampskole, oberst Eigil Schjønning, var vognkommandør på en Leopard 1.

- Det var et rigtig godt arrangement, siger seniorsergent Bo Kjærgaard, og det gennemføres igen til næste år på den anden tirsdag i august.



Den gamle Centurion var kørt ud fra museet i Oksbøl, og den kan stadig skyde – og ramme.