[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Der bliver skarpskydning med kampvogne, artilleri og maskingeværer, så det er en god idé at huske lidt vat til at proppe i ørene.

Fra kl. 10 er der en udstilling med masser af materiel og køretøjer. Både nyt og gammelt. Blandt kampvognene er Centurion, Leopard 1 A5, M41 og M10, og der er gamle køretøjer som jeeps og lastvogne af GMC-typen.

Klokken 13 byder byder chefen for Hærens Kampskole, oberst Eigil Schjønning, velkommen, og derefter er der demonstration af køretøjer, skarpskydning og en kampdemonstration. Klokken 15 er det slut.

Det foregår ved Bøffelstillingen i den sydlige del af Kallesmærsk Hede, og der er adgang fra Blåvand op ad Kallesmærskvej og fra Vejers ned ad Kallesmærskvej fra klokken 8.
Fotografering er tilladt, og der kan købes pølser og drikkevarer på stedet.

Alle er velkommen, men kom i god tid, for det plejer at være et tilløbsstykke.