Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
De fleste er døbt, men de er næppe blevet mere troende. Men mange af dem har erfaret, hvad det vil sige, at de har kristendommen med sig, når de er vokset op i et kristent samfund.
Sådan vurderer Kristian, der til daglig er valgmenighedspræst på Stevns og som i snart et halvt år har været feltpræst for de danske soldater i FOB Price (Forward Operating Base) og FOB Armadillo i Helmand.
- Det er vigtigt, at der er en feltpræst her, som kan snakke med soldaterne, når de erfarer, at de har noget med hjemmefra, som de ikke tidligere har sat ord på. Der er brug for feltpræsten, når savnet af dem derhjemme presser sig på, når man mister kammerater, og når man erkender krigens væsen, der betyder, at man tager liv. I alle de tilfælde er det vigtigt, at præsten er der til at hjælpe med at sætte ord på, ord om at Gud er ved vores side, at Gud har en skulder, vi kan støtte os til, og at vi har tilgivelse, siger Kristian.
Han afviser, at han udnytter sårbare mennesker til at vende sig til den kristne tro.
Soldater, der deltager i en krig, bliver mere bevidst om deres kristne rødder, mener valgmenighedspræst Kristian, der lige nu repræsenterer Gud i Afghanistan.
- Ingen tvivl om at jeg mener, at kristendommen peger på den eneste sande gud, og at Gud er med os. Men jeg behøver ikke missionere, for soldaterne har jo erfaret, at vi har bygget vores samfund på grundholdningerne i den kristne tro. Men jeg skal være der, når de ser et andet samfund, som får deres erkendelse til overfladen, siger præsten.
Han tror ikke, hans indsats skal være speciel, når han er med på en militær mission i et islamisk land.
- Ja, det er et islamisk land, men uanset hvor vore soldater er i krig, vil de have de samme følelser, siger Kristian og fortsætter:
- Vi er her ikke for at missionere. Faktisk tror jeg, det var en alvorlig fejl, at amerikanerne i Irak gav fri adgang for evangelister. Og ja, jeg ved godt, at vi som kristne gennem missionsbefalingen er forpligtede til at udbrede kristendommen, men jeg mener den bedste måde at missionere på er ved at bygge samfund og derigennem vise, at vi bygger vores samfund på kristne principper.
Feltpræsten lægger ikke skjul på, at der efter hans opfattelse er så væsentlige forskelle på kristendom og islam, at man ikke kan sige, at de kan komme ud på ét.
- Islam er en lovreligion, der kræver underkastelse. Ordet islam betyder underkastelse. I kristendommen lærer vi, at vi mennesker står frit, men at vi kan stole på, at Gud tror på os, at Gud giver os sin støtte og tilgivelse i alle livets forhold.
Feltpræsten fortæller, at han mener, man skal være så varsom med at missionere, at man må lægge bånd på sig selv.
- Jeg havde en speciel oplevelse til jul, da jeg tog korset fra vores lille teltkirke under armen og gik hen i cafeteriaet for at holde julegudstjeneste. Da jeg mødte de lokale arbejdere der i teltdøren, følte jeg, at det måske var for provokerende sådan at bære korset frem. Jeg er som dansk præst engageret i min tro, men jeg foretrækker, at det kommer til udtryk ved at vise, at vi har et godt samfund, der er bygget på kristendommen, siger præsten.
Det er ikke en ny erkendelse for ham, men han er sikker på, at han i løbet af det halve år i Afghanistans ørken har lært en del nyt om at være kristen og at være præst.
- Jeg ved ikke, om jeg er blevet en bedre præst af at have været herude, men jeg er sikkert blevet en anden præst. På samme måde er de unge soldater her ikke blevet bedre kristne af at have været herude med de oplevelser, det har ført med sig. Men de har gennem deres oplevelser og erfaringer og vore møder i gudstjenester og samvær fået en ny erkendelse om kristendom.