[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Lørdag den 28. november gennemførte KFOR 21 deres store medaljeparade.
Mørket havde sænket sig, og paradepladsen var oplyst med fakler og belysningssæt – det var et smukt syn.



Den Danske Bataljon står linet op til medaljeparaden i Camp Olaf Rye.


Det gode samarbejde mellem franskmændene og danskerne blev understreget af, at
NATO-chefen for den nordlige region i Kosovo, hvor Den Danske Bataljon befinder sig, brigadegeneral Arnaud Sainte-Claire Deville, holdt en tale og overrakte medaljen for missionen i Kosovo til oberst Lars Baier.



NATO-chefen for den nordlige region i Kosovo overrækker en medalje til bataljonschef oberst Lars Baier.


Chefen for bataljonen, Lars Baier, holdt derefter en tale. Det har han gjort mange gange i løbet af missionen, så det var ikke overraskende, men han tog alligevel alle tilstedeværende på sengen denne aften. Han talte nemlig på tre sprog for soldaterne – engelsk, fransk og estisk.



Major Thomas Schmidt dekorerer sine soldater.


Efter den flersprogede tale blev de enkelte soldater dekoreret af deres respektive chefer og førere.

Da paraden var slut, var der en dejlig buffet til alt personel – kokken havde virkelig overgået sig selv.

Medaljen bliver båret af alle soldaterne med stolthed over en foreløbig velgennemført mission.