[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Solnedgang over Camp Bastion. (Foto: Birgit Baunehøj)

Det har været en hård uge for den danske styrke på Hold 7 i Helmand. Onsdag den 17. juni havde holdet sine første tab, da tre venner og kolleger fra spejdersektionen blev ramt af en eksplosion på hovedvejen Highway 1. Og lørdag blev en af sanitetsdelingens pansrede mandskabsvogne ramt af en improviseret sprængladning (IED) nord for Gereshk, hvilket resulterede i tre sårede.

- Det er klart, at stemningen blandt soldaterne hernede er mærket af det, der er sket - vi er jo også kun mennesker. Vi har lige mistet tre dygtige soldater og gode venner, og så kommer en hændelse mere kun få dage senere. Det var nogle trykkede øjeblikke fra den allerførste melding kom ind, og indtil vi havde et mere detaljeret overblik, siger oberstløjtnant Jens Ole Rossen-Jørgensen, som er fungerende chef for Danish Battle Group, den danske kampgruppe i Helmand.

Han forklarer, at både feltpræster og psykologer er i fuld gang med at hjælpe de soldater, der har behov for det med at bearbejde deres sorg og forstå deres følelser. Han lægger samtidig vægt på, at soldaterne i høj grad bruger hinanden til at tale om det, der er sket.

- Vi må hjælpe hinanden med at forholde os til det, der er sket og med at komme videre, samtidig med at vi mindes dem, der ikke er her mere, siger han.

Selvom de dræbte og sårede har været et hårdt slag for de danske soldater, er de opsatte på fortsat at løse opgaverne i Afghanistan på Hold 7, indtil de afløses til august.

- Vi må og vil ikke lade deres ofre være forgæves eller blive glemt. Der er stadigvæk en masse arbejde, der skal gøres hernede, og selvom det kan lyde underligt i lyset af de aktuelle hændelser, så går det faktisk på flere områder fremad i vores ansvarsområde. Det skyldes i meget stort omfang det arbejde, som modige og dygtige soldater har udført indtil videre, fastslår Jens Ole Rossen-Jørgensen og fortsætter:

- Det mod, som vore faldne og sårede har vist, må vi andre føre videre, så deres og de pårørendes store ofre og uerstattelige tab giver en større mening. Det skylder vi dem.