[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

 Det nationale beredskab blev onsdag testet i en landsdækkende beredskabsøvelse, som blev iværksat af Forsvarskommandoen og kontrolleret fra Operationsrum 2 ved Hærens Operative Kommando (HOK). Det var O-rum 2´s debut i den nye rolle og samtidig fortræning til to store nationale begivenheder senere på året, nemlig møde i den internationale olympiske komité og senere på året det store klimatopmøde.

- Øvelsen her går i korthed ud på, at Forsvarskommandoen (FKO) sender nogle ordrer om ændringer i det nationale beredskab til HOK og alle HOK´s underlagte myndigheder. Disse svarer så tilbage til HOK, når ændringerne er modtaget og sat i værk, hvorefter HOK melder tilbage til FKO. På den måde er ringen sluttet, og vi kan se, om vi lever op til kravene om hurtigt svar, siger lederen af Nationale
Operationer i HOK, oberstløjtnant Kim Astrup Jensen.



Chefen for Nationale Operationer, oberstløjtnant Kim Astrup Jensen og hans stedfortræder, major Claus E. Andersen vurderer et af de indkomne signaler, mens Major Knud Nielsen og kaptajn Bo Kristensen arbejder i baggrunden.


Øvelsen forløb over ca. fem timer, og det kommende evalueringsarbejde skal nu vise, om HOK og dets underlagte myndigheder er ”på dupperne”, eller der bliver tale om en ”ommer”.



Kim Astrup Jensen og major Gert Christensen vurderer responstider fra underlagte myndigheder.