[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Lørdag den 18. juli har de pårørende lejlighed til at besøge de soldater, der i begyndelsen af august tager til Kosovo som KFOR Hold 21.
 
Hold 21 indleder torsdag den afsluttende øvelse i Oksbøllejren, og øvelsen løber frem til den 24. juli, hvor der er afslutningsparade.
 
Der vil være lejlighed til at tale med soldaterne og deres pårørende, der er fremvisning af materiel og også en demonstration af, hvad soldaterne laver i missionsområdet, så der er mulighed for mange historier og gode fotos og billeder.
 
Det mekaniserede infanterikompagni opstilles af Jydske Dragonregiment i Holstebro, mens de øvrige enheder er sammensat af styrker fra hele landet.
                                           
Den afsluttende øvelse ledes af chefen for 2. Brigade, oberst Ulrich Hellebjerg.
 
Medierne er velkommen til at deltage i hele eller dele af lørdagens arrangement og er i øvrigt velkommen under hele øvelsen.
 
Mødested: Hovedvagten, Oksbøllejren, Grærup Havvej 2, 6842 Oksbøl.
 
Tilmelding:
Hos Pressecenter i Oksbøllejren. Major Jens Riis Andersen, telefon 40173000 eller på mail: HOK-PIC-VOB@mil.dk med angivelse af mødetidspunkt.
 

Program for besøgsdagen
 
Kl. 10.30                       De pårørende er samlet i gymnastiksalen.
                                    Orientering ved: 
                                    Brigadechef, oberst Ulrich Hellebjerg
                                    Chefen for KFOR Hold 21, oberst Lars Baier
 
Kl. 11.00-13.00              Udstilling og fremvisning af materiel (og spisning i cafeteria)
 
Kl. 13.30                       Demonstration af indsættelse i Kosovo
 
Kl. 14.30                       Afslutning