[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Konferencen har til formål at få skabt fælles retningslinjer og klarlagt status for de enheder, der skal indgå i NRF-14, når Danmark overtager lederskabet af landhovedkvarteret den 1. januar 2010.
 
Hurtig udrykning
Landdelen af NRF-14, der er alliancens hurtige udrykningsstyrke, består af ca. 14.500 soldater af alle værn – hær, søværn og flyvevåben.
 


Ledende officerer fra de 15 NRF-14 lande i Borris Lejren.

Konceptet er baseret på et rotationsprincip, hvor styrkerne – efter halvanden års forberedelser og certificering – indgår i den opstillede styrke i et halvt år med et beredskab på mellem fem og30 dage.
 
Omstilling og udvikling
Ud over at tjene som udrykningsstyrke for NATO, udfylder NRF også en vigtig omstillings- og udviklingsrolle for alliancen. I kraft af styrkens høje beredskab og de høje operative krav til den, er det enkelte bidragydende land nødt til hele tiden at holde styrkerne ”up-to-date”.
 
Dette gælder både, når det drejer sig om styrkens uddannelse, udrustning og våbensystemer, og når det gælder indsættelsesmetoder og evnen til at samarbejde. NRF er herved med til at transformere medlemslandenes militære styrker fra store tunge enheder indrettet til stationær kamp i Europa til moderne, fleksible og hurtigt reagerende styrker.
 
Bredt opgavespekter
NRF kan sammensættes fleksibelt afhængigt af den konkrete missions karakter. Det er derfor ikke sikkert, at hele styrken indsættes samlet. Opgaver kan spænde fra evakueringsoperationer og støtte til humanitære operationer til fredsstøttende og støtte til antiterror operationer.
 
NATO arbejder hele tiden på at videreudvikle evnen til at kunne reagere hurtigt. Derfor drøfter man, hvorledes man kan håndtere vanskelige og store missioner som dem i Afghanistan og Kosovo og samtidig have relativt mange, veluddannede styrker stående i beredskab til rådighed for NRF, såfremt der opstår en ny situation, som påkræver hurtig reaktion.