[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

For første gang er hele det kommende Hold 9 samlet for at øve og lære hinanden at kende, inden udsendelsen til Afghanistan i februar 2010.

Afstanden fra Oksbøl til Afghanistan er ikke kun fysisk enorm. Derfor er der ikke nogen, der er bedre til at mindske afstanden end det hold, som netop er kommet hjem. Til at samle trådene sidder 1. Brigade.

Det er alt sammen med til, at alle - lige fra militærpolitiet til kampunderafdelingerne – får mulighed for at komme i gang på den bedst mulige måde.
Ugen i Oksbøl er opvarmning til den endelige øvelse, som begynder den 7. januar i Oksbøl.

En øvelse opfattes forskelligt alt efter, om man er, den der øver, den der øves, eller den der planlægger. Herunder følger enkelte glimt af, hvordan dagene i Oksbøl har været:

  De der øves:
Oberstløjtnant Flemming Mathiasen, Commander Hold 9:

- Det er noget, som vi får rigtig meget ud af. Alt det, som vi det sidste halve år har talt om, har vi nu mulighed for at prøve. Jeg kan også se på enhederne, at der sker en stor udvikling fra første gang, de løser en opgave, til de gør den igen anden gang. Usikkerheden er væk. Folk lærer meget hurtigt og bliver synligt meget bedre.

Jeg forventer, at den her positive og stigende kurve fortsætter. Det er ikke, fordi folkene mangler hverken viden eller uddannelse. Det skal bare øves mere, og så er de klar.
Jeg har en rigtig god fornemmelse i maven, og vi bliver klar.
 

Premierløjtnant Simon til højre og seniorsergent Peter, CIMIC Hold 9:

Det bedste har klart været, at vi har fået lov til at øve samspil med enhederne. Det har vi aldrig prøvet før. Det har klart været det bedste. Desuden er set-up’et større, og de reserveofficerer, der er med som tolke, gør det hele mere virkeligt.

Af ting, som kunne forbedres, er nok, at det for et CIMIC-hold som vores ville være en fordel, hvis vi havde en kontrolofficer med hele vejen rundt frem for kun at stå ude på handlebanerne. På den måde ville vedkommende kunne se os i forskellige situationer og komme med tilbagemeldinger på stedet.

 

Premierløjtnant Hans Henrik, ISTAR manager, Hold 9:

- Det har været rigtig fint. Især at vi får lov til at øve samarbejdet. Ikke mindst i TOC’en (Tactical Operations Center). Der har været nogle problemer med radioforbindelserne ud til enhederne. Også lidt med frekvenserne der ikke har virket optimalt, men det er ikke noget, der virker hæmmende. Selvfølgelig er det en kilde til frustration, men det er øvelse, så det skal kunne øves og forbedres.

 

Overkonstabel af 1. grad Dennis, signalmand, Hold 9:

-
Det har været rigtig godt, at man har kunnet få sat ansigter på de mennesker, som man skal ned og arbejde sammen med. 

Det havde dog været rart, hvis man havde haft en form for ’rockdrill’ eller noget i den stil inden, så vi kunne se hinanden i øjnene og danne status, inden vi gik i gang. Der kan være lidt forvirring omkring, hvem der gør hvad i hvilken sektion.
Men jeg er sikker på, at i januar er alt oppe og køre og klar.

  De der øver:
Oversergent Chris, Sanitetskompagniet, udsendt på Hold 7 til infirmeriet i MOB Price:

- Det har været rigtig fint, at vi har kunnet sætte vores eget præg hjemmefra. De erfaringer, vi har fået dernede fra – de skader vi oplevede - har vi brugt til at lave momenter til det kommende hold.

De nye (det kommende hold, red.) har taget positivt imod det, selvom de er trætte. Det er også nogle lange dage dernede. Der er noget at lave hele tiden. Også når man træner, spiser eller sover. Så det oplever de også her.
 

Kaptajn Bjarne Olesen, projektofficer for øvelsen, 1. Brigade:

- Det går rigtig godt. Der er ingen tvivl om, at holdet nok skal nå målet. Der er rigtig godt styr på de grundlæggende færdigheder.

Overordnet set går det efter planen, og det er jo altid godt. Det skal også nævnes, at Hold 7 – som kontrollerer det kommende hold – gør et kanonstykke arbejde. De vil rigtig gerne af med deres erfaringer, de er fleksible og generelt rigtig gode.

De erfaringer, som vi kan tage med herfra, er, at når der er så mange mennesker med indover fra mange forskellige steder, så kunne vi godt blive bedre til at kommunikere planen ud til alle. Så det er noget, vi kan forbedre til næste gang.