[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Opdateret: 2009-02-20 kl. 10:25

Hæren vil takke soldaterne for deres indsats ved en parade i Holstebro.

De danske soldater i Afghanistan gør det godt.
Der er og har været meget stor interesse fra offentligheden om soldaterne, deres vilkår og deres indsats, som ofte bliver rost. Mange har ønsket at få muligheden for at vise deres respekt overfor soldaterne for det arbejde, de gør. Hæren vil derfor officielt hylde soldaterne ved en parade torsdag den 26. februar i Holstebro.

Hele holdet af soldater, som det seneste halve år har været udsendt til Afghanistan, mødes i Holstebro til et afsluttende arrangement for kontingentet fra den 23. til den 26. februar. Når soldaterne er kommet godt hjem fra den internationale mission, skal de, på den kaserne, som de blev udsendt fra, deltage i obligatoriske de-briefinger, lægeundersøgelser, psykolog-samtaler og orienteringer.
 
Afviklingen slutter med en samlet parade for hele holdet (kontingentet).

Alle, herunder pressen, er velkomne til at overvære programmet den 26. februar 2009 i Holstebro.

Program for soldater og pårørende:
Kl. 11:30 ISAF 6 kontingentmarch udgår fra politistationen (Stationsvej 15) og går gennem bymidten til Musikteatret med Prinsens Musikkorps forrest (ruten er ca. 1 km).

Kl.12:00 Velkomst for afghanistansoldaterne og deres pårørende i Musikteatret ved borgmester Arne Lægaard. De hjemvendte og deres pårørende vil høre sangeren og komponisten Poul Krebs sang til soldaterne i Afghanistan. To stand-up komikere underholder til sidst.

Kl. 14:30 Kontingentparade på Dragonkasernen med deltagelse af repræsentanter fra Forsvarets øverste ledelse og Forsvarskommissionen, chefen for Hærens Operative Kommando m.fl. Paraden forventes afsluttet kl. 15:00.

Se Jydske Dragonregiments hjemmeside: forsvaret.dk/jdr

Pressen er velkommen
Kontaktperson: Presseofficer kaptajn B. S. Villsen, 9613 0441.

Til redaktionerne:
De enkelte elementer af kontingentet mødes forud for paraden på forskellige kaserne i landet. Pressen inviteres til at kontakte presseofficererne på de enkelte kaserner for eventuelt at få interviews og billeder i det omfang, det ikke griber ind i afviklingsprogrammet fra den 23. til 25. februar.
 
I Holstebro, på Dragonkasernen, afvikler følgende dele af kontingentet:
Staben og stabskompagniet ved danske Bataljon, det mekaniserede infanterikompagni (B-kompagniet), kampvognsdelingen, den lette opklaringssektion, spejdersektionen og ingeniørdelingen m.f.:
Kontaktperson: Presseofficer kaptajn B. S. Villsen, 9613 0441.
Major T. Sørensen varetager pressetjenesten den 26. februar. Kontakt via presseofficer kaptajn B.S. Villsen eller telefonomstillingen ved Jydske Dragonregiment 9742 3177.

I Høvelte på Garderkasernen afvikler følgende dele af kontingentet:
Det mekaniserede infanterikompagni (C-kompagniet).
Chefen for kompagniet orienterer pressen om missionen tirsdag den 24. februar kl. 15:30 på Høvelte kaserne. Pressen får efterfølgende lejlighed til at interviewe chefen og enkelte soldater. Kontaktperson: Pressechef C. Dahl, 4599 4009.

I Ålborg, på Nr. Uttrup Kaserne, afvikler følgende dele af kontingentet:
Logistikenheder, kommunikationsenheder og militærpolitiet.
Kontaktperson: Presseofficer T.E. Hansen, 9819 7341.

På Varde Kaserne afvikler følgende dele af kontingentet:
Ildstøttedelingen, de civil-militære samarbejdsenheder (CIMIC) og PRT-styrken fra Chaghcharan. 
Kontaktperson: Presseofficer major S. Malle, 7695 5160.

I Vordingborg, på DANILOG´s kaserne, afvikler følgende dele af kontingentet:
Det nationale støtteelement, logistikenheder og særlige stabselementer.
Kontaktperson: Presseofficer Kaptajn Niels S. Brandt, 5535 7221.

For yderligere oplysninger, forudgående aftaler om interviews eller billeder kan pressen kontakte de lokale presseofficerer.

Pressen vil få mulighed for at interviewe ledelsen og evt. enkelte soldater fra missionen, samt at tage billeder af de hjemvendte soldater. I forbindelse med den afsluttende parade vil der ligeledes være pårørende til soldaterne til stede, som – såfremt de pårørende ønsker det – vil kunne udtale sig til pressen.

Kontakt vedrørende andre forhold til presseofficeren ved Hærens Operative Kommando på hok-presse@mil.dk eller tlf. 7022 1999.