[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Pårørende til de soldater, som Trænregimentet udsender til henholdsvis Afghanistan og Kosovo til februar, var inviteret til arrangementet. De flere end 600 deltagere fik en grundig information om situationen i missionsområderne.



Der var trængsel i cafeteria omkring det lækre smørrebrød. Fotos: Palle Strandgaard.

Den kommende chef for missionen i Afghanistan, oberstløjtnant Flemming Mathiasen, holdt et særdeles godt og velillustreret foredrag om den materielmæssige situation og om forholdene i lejrene og i ansvarsområdet.



Med tre store lærreder i gymnastiksalen kunne alle følge med i orienteringerne.

Der var også informative indlæg ved Trænregimentets socialrådgiver, familienetværket og sundhedstjenesten.



Oberst Flemming Larsen inspicerede paraden.

Ved en flot parade talte garnisonskommandant og regimentschef, oberst Flemming Larsen, til soldaterne og ønskede dem en god tur i fredens tjeneste.