Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
- Jeg har set nogle af de samme arbejdsgange, som man har på en ganske almindelig arbejdsplads hjemme i Danmark. De samme sociale relationer. Den samme omgangstone. Men oven i er så den faktor, at det hele lige pludselig kan vende til noget meget alvorligt.
Adam Duvå Hall kom tæt på mange under sit ophold. I særdeleshed på chefsergent Lars. Her gør de sig klar til at komme live i radioen.
Adam Duvå Hall, en af værterne fra DR P3’s formiddagsradio, har besøgt de danske soldater i lejren Price i Helmand-provinsen. Hver formiddag i uge 9 sendte han indslag hjem og var flere gange igennem live på telefon. Det kom til at handle om så forskellige emner som fastelavnsfest, skydning, genopbygningsprojekter og lejrens lokale frisør.
- Vores mål var at nuancere billedet af Afghanistan. Jeg tog ikke herned for at diskutere Danmarks engagement eller opsøge frække overskrifter, men for at vise dagligdagen. Det er jo ikke bare soldater-maskiner, der er udsendt, det er mennesker, siger Adam. Han tilføjer:
- Jeg er glad for, at P3-ledelsen så, at vores program kunne udfylde et tomrum, hvor der manglede noget i dækningen i forhold til Afghanistan. Vores format er jo som regel til det lidt lettere stof, og derfor virker det også ekstra stærkt, når vi skifter fra indslag om gak og løjer til indslag om for eksempel mindeparade for faldne soldater.
Folk åbner op
Det var muligt for de udsendte at få P3 ud gennem højttalerne i Price. Derfor fik Adam Duvå Hall løbende en masse feedback fra lytterne, når han mødte dem i lejren.
- Jeg har kunnet mærke på folk, at de har været glade for radioudsendelserne, og at det også har været en befrielse for dem at få lov til at fortælle de almindelige hverdagshistorier. Et af højdepunkterne ved mit besøg har helt klart været folks åbenhed – når de finder ud af, man ikke er ude på at tage røven på dem, så åbner de op, fortæller Adam.
Den 1. marts havde du 4826 venner på Facebook. Hvor mange soldater kommer der oven i nu?
- Resten! smiler Adam. - Jeg har hørt, at man kun kan have 5.000 venner, så resten af pladserne er reserveret til folk her fra Price, siger han og indrømmer, at mange af soldaterne har gjort et stort indtryk på ham:
- Jeg sagde jo i radioen, at jeg vil give en bajer til alle fra Price, når de kommer hjem. Det er jo en måde for mig at sige, at man kommer meget tæt på folk på kort tid et sted som her. Det er jeg også kommet.
Fakta: |
|