[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den danske bataljon, som skal til Kosovo til august, har gennemført en øvelse i Oksbøl. Øvelsen gik ud på at finde en eftersøgt person samt ulovlige våben og sprængstoffer.



Det danske sommervejr slog til igen, DET BARE REGNEDE!

Øvelsen forløb fuldstændig gnidningsløst. De danske soldater kom så hurtigt ind i byen og ransagede to huse, at de ”lokale” ikke nåede at reagere, inden den eftersøgte blev anholdt af Kosovo politi i samarbejde med den danske bataljon. Soldater og politi fandt også nogle våben og noget sprængstof.



Efter den hurtige ransagning, vågnede de ”lokale” op til dåd
.

- Vi er kommet rigtigt godt i gang, der er god stemning og gå-på-mod. Nu skal vi rutinere alt det, vi har lært, siger bataljonschefen, oberstløjtnant Lars Baier.

Efter ransagningen vågnede de lokale dog lidt op til dåd. En demonstration opstod! Men da ransagningen rent faktisk var overstået, kunne de danske soldater kunne nøjes med at se til, mens de ”lokale” viste deres utilfredshed.

Efter en times tid faldt gemytterne til ro, og de danske soldater kunne køre tilbage til deres lejr med bevidstheden om en godt gennemført øvelse.