[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Her til morgen blev to soldater ramt af en sprængladning. Den ene blev hårdt såret og den anden blev lettere såret. Soldaterne er begge fra 2. Lette Opklaringseskadron.

De to soldater blev såret under en patrulje til fods i nærheden af patruljebasen Barakzai i Helmand.

Kammeraterne ydede straks førstehjælp til de sårede, som blev evakueret i helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor de nu er under videre behandling.

Ingen øvrige soldater blev ramt.

De nærmeste pårørende er blevet underrettet.

Til redaktionerne:
Såfremt I viderebringer denne nyhed, beder vi om, at I fortæller, at de nærmeste pårørende er underrettet