Unik erfaring på dyster baggrund

97 danskere er netop vendt hjem til Danmark efter tre måneder på felthospitalet i Camp Bastion med en kæmpe portion erfaringer i rygsækken. Hovedparten af de udsendte er reservepersonel med et fast job i den danske sundhedssektor, som formentlig bliver en af de store vindere, når felthospitalets personel vender tilbage til deres civile jobs.

- Hernede har jeg set alvorlige traumer i et omfang og af en karakter, som jeg aldrig vil komme til at opleve i Danmark. Og de mange meget alvorlige traumer har til trods for den dystre baggrund givet mig ny viden om, hvor effektivt man kan behandle patienter, som man umiddelbart var parat til at opgive, hvis man ikke vidste bedre.

Der er blevet foretaget mange flere traumeoperationer på felthospitalet, end nogen dansk læge kommer til at opleve på måske fem år. Foto Morten Fredslund.

Der kæmpes virkelig til det yderste for at redde liv hernede. Og selv om det er tragisk, at en ung mand kommer hjem med alvorlige mén som for eksempel en amputation, så har han trods alt livet i behold. Og jeg tror, det trods alt kan blive et godt liv, siger Ghita Nielsen, der om få dage returnerer til Aalborg Sygehus, hvor hun er sygeplejerske på Neuro- og Traumeintensiv afdeling. 

På felthospitalet er Ghita Nielsen sygeplejerske på intensivafdelingen, hvor de svært tilredte patienter behandles og overvåges indtil den værste krise er overstået. Typisk efter en amputation af et eller flere lemmer.

Her reddes liv
- Mit job på intensivafdelingen hernede adskiller sig ikke meget fra mit job derhjemme - bortset fra typerne af traumer, der hernede er værre end hvad, vi normalt ser derhjemme. Men det er i selve modtagelsen af patienterne på skadestuen, og ved den allerførste, livreddende behandling, jeg har set ting, der betyder, at vi redder rigtig mange liv, til trods for at skaderne er meget voldsomme, siger Ghita Nielsen, og tilføjer:

Det har givet danske læger og sygeplejersker en enorm viden på nogle områder, hvor danskerne ellers er uden den store erfaring. Det kommer nu det danske sundhedsvæsen til gode. Foto: Morten Fredslund.

- Blandt andet er den hurtighed og den sikkerhed, som kendetegner de læger, der modtager patienten, meget markant. Det er virkelig kompetente mennesker med stor faglig ekspertise, som tager sig af patienten fra første færd. Desuden er felthospitalets brug af blodprodukter til patienten markant højere i forhold til derhjemme. Så det tager jeg i hvert fald med mig hjem, og jeg vil aldrig tøve med at forsøge at få ordineret meget blod til den blødende patient, efter jeg har set, at det faktisk redder liv i stor stil.

Mens felthospitalet har været under dansk ledelse har man oplevet den travleste periode i hospitalets historie, og ingen vil formentlig benægte, at det til tider har været bragende hårdt, når operationslejerne i perioder har været i gang ti timer i træk.
Men det har også været lærerigt for selv de mest garvede blandt felthospitalets kirurger.

Ekstreme traumer
- Selv om krig er en modbydelig ting, har udsendelsen været enormt fagligt stimulerende og fantastisk lærerig, når man som jeg har valgt traumevejen. Vi ser traumer, som jeg aldrig har set før. Og det vil være svært at få en stilling derhjemme, der blot tilnærmelsesvis favner ligeså meget som kirurgjobbet hernede, siger Berth Larsen, der er kirurg og tidligere har været udsendt til infirmerier og felthospitaler i både Kabul, Kandahar og Mitrovica.

- Hernede har jeg set helt ekstreme amputationer, og vi har også givet åben hjertemassage – det vil sige, at man pumper selve hjertet med hånden. Men selvfølgelig opererer vi også for almindeligheder, men oftest er det med meget høj intensitet og meget aggressivt, når vi opererer de svært tilskadekomne traumepatienter. Set ud fra et lægeligt synspunkt har det været utroligt lærerigt, og jeg vil ikke udelukke, at jeg tager ud igen. Men det skal afklares med familien, og lige nu er det ikke Afghanistan, der står øverst på ønskelisten. En tjans på et infirmeri kan heller ikke friste efter det, jeg lige har oplevet, fortæller Berth Larsen og tilføjer:

- Under alle omstændigheder skal der gå et stykke tid. For selvfølgelig bliver man påvirket af det man ser. Ikke sådan personligt, men en gang imellem kan jeg godt tænke over, hvad det er for et liv, der venter den afghaner eller unge soldat, man eksempelvis sender hjem med en mere eller mindre alvorlig skade. Men det må man slippe hurtigt igen. Ellers ville det ikke være til at holde ud, siger Berth Larsen, der blev afløst af en kollega to tredjedele henne i forløbet.