[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den 10. august brager det igen løs på Kallesmærsk Hede. Så hvis man er til køretøjer, skydninger og action, så skulle man måske lægge vejen forbi.

Terrænet er åbent hele dagen fra 8 til 18, og fra klokken 10 er der udstilling af militære
køretøjer.

Klokken 13 åbnes arrangementet officielt af chefen for Hærens Kampskole, oberst Henrik Sommer.

Fra 13.15 til 14 er der demonstration af køretøjer – både de nutidige og nogle af klenodierne der er taget ud fra museet.

Og fra 14 til 14.45 er der en kampdemonstration, hvor det brager løs med skud fra kampvogne, artilleri og maskingeværer.



Der skydes med både gamle og nye våben, og der er virkelig noget at se og ikke mindst høre.
(Foto: Åben hede 2009)

Det foregår ved Bøffelstillingen i den sydlige del af Kallesmærsk Hede, og der er adgang fra Blåvand op ad Kallesmærskvej og fra Vejers ned ad Kallesmærskvej.

Fotografering er tilladt, og der kan købes pølser og drikkevarer på stedet.



Sidste år var der flere end 10.000 tilskuere, så kom i god tid.
(Foto: Åben hede 2009)

Alle er velkommen, men kom i god tid. Sidste år var der flere end 10.000, der havde en dejlig dag, og så er det måske en god idé at tage lidt vat med, som man kan putte i ørene.

Hent program her