Afghanske løsninger på afghanske problemer
General Knud Bartels mødte både den onde og den gode virkelighed i Afghanistan, da han besøgte de danske styrker i landet i sidste uge. Hans køretøj ramte en IED (improviseret sprængladning), men han mødte også de afghanske militære topfolk, der på sigt skal overtage de sikkerheds- og kampopgaver, som de internationale styrker løser lige nu.
Efter en intensiv mødedag med højtstående afghanske militærfolk og briefinger fra danske og britiske officerer og befalingsmænd, var generalen opdateret omkring den afghanske Kandak (enhed af bataljonsstørrelse), der snart tilgår den danske kampgruppe.
På trods af, at hans køretøj få timer forinden var blevet ramt af en improviseret sprængladning, var forsvarschefen fokuseret på opgaven både i Green Zone og med uddannelsen af ANA.
Hvordan ser du forløbet af indsættelsen af den afghanske Kandak?
- Når den afghanske Kandak tilgår den danske styrke, følger der et forløb, hvor vi først og fremmest skal lave en vurdering af deres uddannelsesniveau og definere, hvilken opgave de skal løse sammen med os. Derefter skal vi supplere deres uddannelse, så den passer til opgaven. Når det er overstået, så skal vi kigge hinanden i øjnene og sige, at vi er klar. Når vi er der, så skal vi deployere (flytte) Kandaken til det område, som den skal operere i.
Det bliver en co-lokering (placering sammen med) med de danske styrker, som partnere. Det betyder, at vi skal arbejde sammen som ligemænd. Jeg har store forventninger til den afghanske indsættelse af en Kandak, som jeg først og fremmest forventer kan give os et bedre billede af tingene på den efterretningsmæssige side. Den Kandak, som vi skal samarbejde med (3. Kandak/3. Brigade/215. Korps), er en erfaren enhed med et rigtig godt ry,, siger general Bartels.
Hvilken model skal danskerne arbejde efter? Skal vi bruge den britiske OMLT-model, hvor små hold af soldater bor og opererer sammen med afghanerne?
- Nej, udviklingen peger på, at det ikke bliver den model, som vi skal kopiere. Vi skal bruge en samarbejdsmodel. Vi får en direkte udpeget Kandak, som vi skal etablere et samarbejde med. Kandakken har muligvis ikke de helt forudsætninger, som er nødvendige. Men det skal vi være med til at skabe. Vi skal have en fleksibel tilgang til samarbejdet og bevæge os springvis fremad. Det er den rigtige måde at gøre det på for os.
Betyder det, at hæren kan begynde at trække sig lidt tilbage?
- Nej, ikke i 2010. Vi skal have en Kandak på benene. Det kræver en fleksibel og pragmatisk tilgang. På længere sigt kan vi begynde at bakke ud, mens afghanerne tager over. Men vi skal blive ved med at have en uddannende rolle. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om at sætte en tidslinje, men at skabe en række forudsætninger som skal opfyldes. Det følger den linje, der er langt i Afghanistan-strategien.
Den militære dimension er meget synlig, fordi der er en konflikt. Men den militære indsats er kun et redskab. Det drejer sig om at skabe de rigtige forudsætninger for den afghanske befolkning, så der kan blive iværksat en fornuftig proces med udviklingen.
Hvad er de største problemområder ved samarbejdet, som du umiddelbart kan se?
- Det er sproget og kulturforskellene. Dem skal vi arbejde hårdt på at overkomme. Det skal ske gennem co-lokering og gensidig forståelse.
Hvad er de positive områder?
- At afghanerne selv tager ansvar og bliver mere synlige. Dermed opnår vi accept fra den afghanske befolkning. Vi skal ikke løse opgaverne for dem. Der skal være afghanske løsninger på afghanske problemer, slutter general Bartels, inden han begyndte den lange rejse hjem mod Danmark.