[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Soldater fra hele landet er i disse dage ved at forberede sig til udsendelse til Kosovo som hold KFOR24.
Hæren har i dag orienteret disse soldater om beslutningen i Udenrigspolitisk Nævn, der medfører, at uddannelsen for størstedelen af styrken indstilles.

De fleste soldater er under uddannelse i Holstebro. De vil i løbet af den kommende tid skulle aflevere materiel, køretøjer og udrustning. Derefter skal soldaterne afvikle det merarbejde, de har optjent.
Det har været nødvendigt med lange arbejdsdage under det forcerede uddannelsesforløb, som styrken har gennemført for at kunne blive klar til udsendelse næste år.
 
Personellet, der stammer fra Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt forsvarets funktionelle tjenester forventes tilbage ved egne enheder og myndigheder først i november måned.

Inden for de kommende uger forventes en afklaring af, hvordan de nu udsendte soldater fra KFOR23 skal forholde sig.

Se Forsvarskommandoens artikel her