[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Siden 2003 har danske soldater varetaget sikkerheden for den danske ambassadør og Udenrigsministeriets øvrige udsendte medarbejdere i Bagdad.

Den 1. september 2010 flyttede den danske ambassade til nye lokaler et andet sted i Bagdad. I den forbindelse blev sikkerhedsansvaret overdraget, og det er derfor ikke længere Hæren, der skal varetage denne opgave.

Det meste af september måned har Personbeskyttelsesdetachement Bagdad brugt på at pakke alt Forsvarets materiel sammen, så det kan blive sendt til Danmark.

Inden Personbeskyttelsesdetachement Bagdad forlod den forhenværende danske ambassade blev Dannebrog halet for sidste gang. Det skete ved en mindre ceremoni, hvor Udenrigsministeriets udsendte medarbejder holdt en tale.