[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



De danske IKK’er holder normalt til i MOB Price, men løser opgaver i hele det danske ansvarsområde.

Den danske kampgruppe i Helmand har igen afgivet soldater til at støtte de britiske og afghanske styrker i Operation Moshtarak. Denne gang er det indledningsvis en deling soldater med de nye infanterikampkøretøjer, CV 9035 DK, der skal hjælpe til i operationen, der foregår syd for det danske operationsområde.

Anmodningen om støtte til operationen ses som et tegn på, at briterne har været tilfredse med kampvognsdelingens indsats i februar.



IKK’en kan støtte infanterigruppen med sin 35 mm kanon.

IKK-delingen skal løse en sikringsopgave i det samme område, som kampvognsdelingen arbejdede i tidligere. Sikringsopgaven medvirker til at skabe ro om opbygningen af de afghanske myndigheder i området.