De danske bæster fik succes

Under januar måneds store operation Tufaan Feschar II var RECCE-delingen og kampvognsdelingen fra Den Danske Kampgruppe indsat sammen under det meget misvisende navn ’Task Force Beast’. Navnet henleder tankerne på en ældre krigsfilm, hvor en russisk kampvognsbesætning farer vild i det sydlige Afghanistan. I filmen kommer soldaterne op at slås indbyrdes, begår krigsforbrydelser og ender med at blive stenet ihjel af vrede afghanske kvinder.

Ingen af delene skete dog for den danske udgave af Task Force Beast, som foruden RECCE-delingen og kampvognsdelingen bestod af specialister som ingeniører, sanitetsfolk og mange andre.

Kampvogn på vej gennem ørkenen. Foto: Kampvognsdelingen.

Task Force Beast havde til opgave at støtte en del af operationen øst for Helmandfloden, hvor både afghanske, britiske og danske soldater deltog. Den første delopgave var et velkendt mål, der skulle ødelægges. Det var Nalur Bridge; en bro, som fører over en af de store vandingskanaler i området på kanten af Green Zone.

Broen var en af Talebans vigtigste forsyningsveje ind til områderne omkring Patrol Base Barakzai, og FOB Keenan. Desuden opkrævede Taleban afgifter fra de lokale, som passerede broen. Derfor havde distriktsguvernøren i Gereshk givet tilladelse til, at broen kunne sprænges i luften, så trafikken ind og ud af Green Zone blev tvunget hen til de dansk og britisk kontrollerede broer.

Sprængning i ly af mørket
Ødelæggelsen blev gennemført om natten. Det gav den praktiske fordel, at de lokale naturligt befandt sig inden døre, når der skulle sprænges. Det betød også, at det ikke kom til kamp, hvilket naturligvis var med til at give de lokale afghanere den bedst mulige sikkerhed under operationen.

Kampvognsdelingen i stilling. Sporene er skabt af mineploven, som i denne stilling så absolut beviste sit værd ved at fjerne fire IED’er (improviderede sprængladninger), uden at de blev bragt til sprængning.

Først sneg de britiske og afghanske soldater sig ind i ly af mørket, og da de var på plads, kom de pansrede danske enheder ind fra ørkenen og førte ingeniørerne frem til broen. Efter de nødvendige forberedelser blev alle bragt i dækning bag huse og køretøjer, og broen gik til himmels med hjælp fra en større mængde sprængstof.

De danske, britiske og afghanske soldater kunne herefter stille og roligt trække sig ud af området uden at have løsnet et skud.

Ødelæggelsen af broen havde en øjeblikkelig effekt og fik under resten af operationen stor betydning for Talebans muligheder for at flytte våben og tropper ind og ud af Green Zone. De meldinger, som er kommet ind, vidner da også om, at de lokale afghanere oplever en markant forbedring af deres sikkerhed efter ødelæggelsen af Nalur Bridge.

Kampe uden større skader
Efter ødelæggelsen af Nalur Bridge fortsatte Task Force Beast sine operationer længere mod nord. Der blev etableret Check Points på hovedvej 611, som fører til Sangin i nord og videre til Kajaki-dæmningen, og der blev gennemført besøg i landsbyer i kanten af ørkenen.

Task Force Beast kom flere gange i kamp med Taleban, som betragter området som deres. Under kampene blev Task Force Beast beskudt med håndvåben, maskingeværer, raketdrevne granater (RPG), og morterer.

RECCE-delingen i en kort kamppause. Der er masser af overskud og tid til at smile. Foto: Kampvognsdelingen.

De danske soldater besvarede ilden med geværer, maskingeværer og dysekanoner samt naturligvis med kampvognskanoner. Desuden blev der trukket på såvel artilleri som jagerfly.

Anvendelsen af kampvognenes direkte skydende kanoner gjorde som altid, at der blev anrettet et minimum af følgeskader på civil ejendom.

Samarbejdet mellem kampvognsdelingen og RECCE-delingen fungerede godt, og det var under hele operationen tydeligt at se, hvilken rutine alle enheder har opnået i løbet af de sidste små seks måneder.

Taleban taget på sengen
Task Force Beasts sidste opgave var at vildlede fjenden om landsætningen af styrker med helikoptere. Efter de foregående dages kampe var Taleban så fokuseret på det danske panser, at der gik flere timer fra luftlandsætningen, til fjenden opdagede, at der var noget galt. Det var af meget stor betydning for de luftlandsatte styrker, idet de fik mulighed for at komme i tale med de lokale uden at blive forstyrret af kamphandlinger.

Glade børn i en fjern landsby. Foto: Kampvognsdelingen.

De lokale i de nyerobrede områder var fra starten meget glade for at se ISAF og ANA i deres område, og den gode begyndelse ser ud til at komme til at præge udviklingen i området i lang tid fremover.

I den gamle film, som navngav Task Force Beast, endte det grueligt galt. Det gjorde det ikke her. Tværtimod kunne det danske bæst opløse sig selv og sende soldaterne hjem til deres lejr efter en på alle måder veludført opgave.