[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Konstabel Sophia Bruuns båre modtages i Roskilde Lufthavn søndag den 6. juni klokken 9.30, og der vil derefter blive afholdt en mindehøjtidelighed.

I hangaren vil der være opstillet et æreskommando fra Gardehusarregimentet, og den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller.

Til stede vil være de nærmeste pårørende, venner og kolleger i og uden for Gardehusarregimentet.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech vil være til stede sammen med forsvarschefen, general Knud Bartels, chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, chefen for Danske Kampgruppe i Afghanistan, oberst Flemming Mathiasen, og chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen.

Sophia Bruun bisættes fra Sankt Nikolai Kirke i Holbæk onsdag den 9. juni kl. 13 ved en privat ceremoni med deltagelse fra Gardehusarregimentet.

Til redaktionerne:
Ved modtagelsen i Roskilde Lufthavn vil der være mulighed for at fotografere flyets ankomst, og at kisten bæres ind i hangaren. Der vil ikke være mulighed for at overvære ceremonien inde i hangaren.
De pårørende ønsker ikke kontakt med medierne.

Ankomst til Roskilde Lufthavn senest kl. 8.30.
Kontaktperson i Lufthavnen: Kaptajn Bjarke Bobek, tlf. 60 50 62 03.
Kontaktperson i Hærens Operative Kommando: Presseofficer Hans Vedholm, tlf. 41 32 02 34