Der er farverne til forskel

Det er Eriks tredje tur til Afghanistan. Han er oversergent og var her på hold 2, på hold 4 og nu på hold 9, som netop er landet og ved at tage over fra hold 8.

Han er hernede som observationsbefalingsmand i ildstøttedetachementet og er lige kørt igennem Gereshk for første gang siden sommeren 2008. Han er med batterichefen ude på ’Artillery Hill’ (Artillerihøjen), populært kaldet ’Arty Hill’. Ruten går igennem byen.

 

Der er mange mennesker, mange handlende og mange farver i dagens Gereshk. Foto: Jeanette Serritzlev.

Det er ikke mere end halvandet år siden sidst, men det er lang tid i helmandsk forstand, når det kommer til forandring. For forandringerne kan ske hurtigt og til begge sider.

Erik er positivt overrasket over det, han lige har set. Som han siger det, er der ”farverne til forskel”. Sidst han var i byen, var der gråt og trist. Nu er der mennesker overalt, masser af handlende, masser af støj – og masser af farver.

Historien om Gereshk er ikke jubelhistorien om en lovløs by, der blev befriet af ISAF, og som nu er et mønstereksempel for hele Helmand. Så simpelt er det ikke. Men Gereshk er historien om en by, der har rykket sig markant. Og det til det bedre.

 

Der er også kommet flere børn i bybilledet. Foto: Jeanette Serritzlev.

- Vi har kunnet registrere færre rapporter om Talebans tilstedeværelse i byen efter Tufaan Feschaar II (Den Danske Kampgruppes store operation i januar 2010, red.), siger en anden Erik. Han er kaptajn i efterretningssektionen på hold 8. - Taleban har fået sværere vilkår, ingen tvivl om det, siger han.

Konkrete fremskridtet
Erik erkender dog stadig, at det er en følsom tid i Gereshk. - Gereshk er på mange måder velfungerende efter afghanske forhold, men byen er ikke klar til at stå på egne ben. Han understreger dog, at det har været positivt at se, hvordan de lokale sikkerhedsstyrker har håndteret den seneste ustabilitet i politiets ledelse.

- Man har fjernet en ledende figur, der havde en kedelig forkærlighed for korruption. Alene det, at man har gjort noget ved det, bør betragtes som positivt, siger han og henviser til en kultur, hvor en vis portion korruption gennem mange traditioner har været at regne for normen.

- Desuden har det vist sig positivt, at de lokale sikkerhedsstyrker har stået stærkt sammen. Taleban har naturligvis forsøgt at udnytte situationen, men de har ikke fået noget ud af det. Mens ANP har haft fokus internt, har ANA øget sin tilstedeværelse i byen. Derfor har der ikke været det rum for Taleban, de havde håbet på.

 

Shopping i Gereshk. Det er ikke længere et særsyn at se kvinder gå alene. Foto: Jeanette Serritzlev.

Taleban kan ikke længere bare per automatik regne med de lokales opbakning i Gereshk. For selvfølgelig vil afghanerne gerne have fred og et land uden udenlandske soldater i bybilledet. Men de ønsker også fremskridt.

- Talebanbevægelsen er dygtig til at skabe frygt blandt de lokale, men ikke nødvendigvis til at sælge lovningen om en bedre fremtid, fortæller Erik. - Fremskridtet bliver imidlertid konkret, når de lokale ser et legitimt retssystem i Gereshk, der så småt vokser frem, siger han. - Det er dog ikke kun gjort med at opbygge selve institutionen. Det er én ting; noget andet er at skabe tillid til den blandt de almindelige afghanere.

Denne opgave er selvsagt mindst lige så stor, understreger Erik, og den skal løses, så Talebans skyggedomstol i fremtiden ikke vil være det naturlige førstevalg at gå til.

 

Nyt og gammel mødes i byen, hvor såvel æsler som biler og knallerter er udbredte transportmidler. Foto: Jeanette Serritzlev.

- Fremskridtet ses også konkret i den positive udvikling, som har fundet sted i basaren, siger Erik og henviser til, at der er kommet mere liv og flere handlende. - Der er klart flere folk, som bruger basaren nu, end da vi kom herned i august.

- Der er løbende trusler i Gereshk, men vi har set et fald i antallet af realiserede selvmordsangreb, fortæller Erik og mener, at det kan betragtes som en positiv indikator. Det sidste realiserede selvmordsangreb i byen var således tilbage i september 2009.

 
Kvinder på tur i Gereshk. Foto: Jeanette Serritzlev.

Mobiltelefoner og taxier i gaderne
Stilbo er overkonstabel i 2. Lette Opklaringseskadron på hold 8. Han er ved at være færdig med sin anden tur herned. Stilbo var ligeledes hernede på hold 5. - Bare på det år kan jeg se fremskridt, fortæller han.

- Det kan være svært at se, mens man er her, men jeg kan se det, når jeg ser tilbage. Han fortæller, at da han var her sidst, var der stort set ingen afghanske politibetjente i byen. Der er kommet flere butikker, flere byggerier.

Der er kommet store checkpoints, der er kommet strøm. Og så er der ikke mindst store billboardreklamer for mobiltelefoni, som slet ikke var noget hverdagssyn tidligere.

 

Det så man ikke for bare et par år siden: Reklamer for mobiltelefoner. Foto: Jeanette Serritzlev.

At børnene kommer soldaterne løbende i møde, oplevede han heller ikke sidst. Flere af dem taler også engelsk til soldaterne; og de fortæller med stolthed, at de da naturligvis lærer det i skolen.

- Der er sågar taxier nu, har du set det? spørger han med begejstring. De små ’tuk-tuk’er kører rundt over hele byen.

- Sidst jeg var her, blev OCCD’et angrebet. Nu sker der ikke noget, siger han. Måden, han siger det på, indikerer, at vagten i OCCD’et kan være en kende kedelig. Men det er jo på et positivt grundlag, erkender han. - Jeg kan også mærke en positiv udvikling i ANA (Afghan National Army), fortæller han. - Nu har de jo f.eks. uniformer!

Stilbo fortæller, at nogle af hans kammerater godt kan være i tvivl om, hvad de egentlig har udrettet, og om det har været indsatsen værd. Han forstår, at det kan være svært at se det samlede billede, men som han siger: - Jeg føler mig i hvert fald bekræftet i, at det nytter.

 

Børnene vil gerne i kontakt med de udenlandske soldater. Foto: Jeanette Serritzlev.

Han er ikke i tvivl. Landet er gået i blodet på ham. -Jeg glæder mig til at sidde som gammel og høre, hvad der sker i Afghanistan.

For Erik ligger hele missionen foran ham. Han ser frem til at opleve forandringen og bidrage til den. - Jeg skal vist lige have lidt tid hjemme, siger Stilbo. Om kort tid sidder han i et fly mod Danmark. - Men jo, jeg vil gerne herned igen.