Dragoner briefer U S Marines

“At-ten-tion! Officer on deck!”

Sådan blev vi hilst velkommen af vagten, da vi åbnede døren til hovedkvarteret for 1st Tank Battalion, 1st Marine Division, i Californien på en dejlig varm december dag efter en 26 timers rejse fra sne, is og kulde i Danmark.

Stående foran hovedkvarteret for 1st Tanks. Til venstre næstkommanderende i Panserbataljonen, major Peter Els, og til højre kampvognsdelingsfører, premierløjtnant Dennis Hejlesen.

Efter at have briefet repræsentanter for United States Marine Corps (USMC) under en konference i Danmark i foråret modtog Panserbataljonen i Holstebro en invitation gennem Hærens Operative Kommando til en rundtur i USA med det formål at udveksle erfaringer om kampvognes indsættelse i Helmand forud for USMC’s egen deployering af et kampvognskompagni til provinsen i Afghanistan.

Invitationen indeholdte besøg ved tre forskellige USMC installationer:

• 1st Tank Battalion (1st Tanks), 1st Marine Division, som har hovedkvarter på Marine Corps Air Ground Combat Center (MCAGCC) i Twentynine Palms ca. 2 timers kørsel øst for Los Angeles i Californien.
• 2nd Tanks, 2nd Marine Division, med hovedkvarter i Camp Lejeune ved den atlantiske kyst i North Carolina .
• USMC Systems Command i Quantico, Virginia, hvor hele USMC’s kampvognsprogram styres.

Alle tre steder var den primære hensigt at give tilhørerne en grundig indføring i situationen i Helmand, at orientere om de særlige tiltag og modifikationer, vi har iværksat for at beskytte vores kampvognsbesætninger bedst muligt, samt at give eksempler på hvordan vi har anvendt kampvogne under operationer i Helmand.

USMC har allerede deployeret 10 kampvogne af typen M1A1 Abrams til Helmand. Besætningerne til dem følger mellem jul og nytår, og de forventes at være klar til indsættelse i slutningen af januar.

De har i lighed med os ønsket, at deres præcise indsættelsesområde var blevet hemmeligholdt længst muligt for at overraske Taleban, men da både The Washington Post og The New York Times tidligere har bragt artikler med relativt præcise informationer om den kommende indsættelse, er den ønskede overraskelse til at overskue.Kampvognene skal sandsynligvis operere på begge sider af Helmandfloden, og detaljer om krydsning af floden på eksisterende broer og ved improviserede midler var i høj kurs under alle briefinger.

Ved 1st Tanks i Californien gennemførte vi vores to-timers briefing tre gange. Første gang var alle bataljonens officerer og ældste befalingsmænd samlet og deres spørgelyst var enorm. De virkede meget motiverede for den kommende udsendelse med kampvogne og trak paralleller til deres erfaringer fra Falluja i Irak, hvor de stort set alle havde været indsat.

Anden og tredje briefing var for kampvognskompagnierne. Også her var tilhørerne spørgelystne, men da gennemsnitsalderen i lokalet var faldet dramatisk i forhold til første gang, var spørgsmålene mere rettet imod, hvor mange gange vi har skudt med kampvognene, hvor mange miner og improviserede sprængladninger vi har ramt, og hvor mange gange Taleban har overfaldet forsyningskolonner.

En meget tidlig morgen i Mojave ørkenen. Til venstre premierløjtnant Dennis Hejlesen og til højre eskadronchefen, kaptajn Jacob Frederiksen.

Besøget ved 1st Tanks blev afsluttet med overværelse af en kort skarpskydningsøvelse, hvor en infanterideling havde fået to kampvogne (en kampvognssektion) underlagt, og hvor infanteridelingens opgave var at rense en mindre by for fjender. Det tog os en time at køre ud til øvelsesbyen og gennem en del af Mojave ørkenen, som ligner den afghanske ørken til forveksling.

Amerikanske kampvogne af typen M1A1 Abrams klar til at støtte infanteriets kamp inde i byen.

Øvelsesområdet, der hører til MCAGCC i Twentynine Palms, er ca. på størrelse med Fyn og giver dem mulighed for at gennemføre skarpskydningsøvelser med op til en forstærket bataljon – eller som de kalder det: Marine Air Ground Task Force. Her finder vi nok en af de største forskelle mellem den danske hær og USMC. De amerikanske marinere har deres egne helikoptere og fly, hvilket gør træning og uddannelse mellem styrker på landjorden og i luften uendeligt meget enklere.

Vi overværede senere på turen en øvelse i Camp Lejeune, hvor en ung løjtnant øvede en infanterideling igen med en underlagt kampvognssektion, men denne gang også med en UH-1N Huey transporthelikopter og en AH-1W SuperCobra kamphelikopter indsat. Det er et helt normalt billede i deres træning, og noget der koordineres på kompagniniveau. USMC’s egne fly og helikoptere er stationeret på de samme baser, som deres landmilitære styrker, hvor de deler alle faciliteter. Det gør koordination enkel og kommandovejen kort.

Kampvognsenhederne i USMC har utrolig mange sammenligningspunkter med Panserbataljonen i den danske hær. 1st og 2nd Tanks indeholder hver ca. 950 soldater. Det er omkring dobbelt så mange som Panserbataljonen i Holstebro, men da hele USMC er på omkring 200.000 Marines, og kun 1st og 2nd Tanks er aktiverede, er det ret tydeligt, at kampvognsenhederne ikke fylder meget i USMC. Det lider de naturligvis under, og derfor er den kommende indsættelse i Helmand en vigtig brik i deres kamp for overlevelse i USMC.

Kampvogn indsat i øvelsesområdet i Camp Lejeune.

Camp Lejeune i North Carolina huser i alt 45.000 ansatte og dækker et område på ca. en fjerdedel af Fyns størrelse. Basen er smukt beliggende med Atlanterhavet på den ene side af øvelsesterrænet og nåletræsskove, som vi kender dem fra Vestjylland, på den anden side. En tur gennem øvelsesterrænet føltes næsten som en tur gennem Oksbøl velsesområde, hvor de markante, sandede bæltespor er fremherskende.

De har fantastiske øvelsesfaciliteter, hvor flere øvelsesbyer udskiller sig som værende de mest markante. En af byerne – beregnet til øvelser på delings- og kompagniniveau – er bygget op som en afghansk landsby med høje mure omkring husene. Bygningerne – som er fremstillet af mobile containere i en og to etager – er spredt tilfældigt rundt og giver øvelsesstyrken kæmpe udfordringer med snævre passager, skæve vinkler og mange kringelkroge, som gør bevægelser ekstra vanskellige.

En anden og noget større by indeholder både en moske, en kirke, underjordiske gange og store lagerbygninger. Kombinationen af faciliteterne i Camp Lejeune og Twentynine Palms giver USMC mulighed for at øve et hvilket som helst scenarie forud for deployering til et af verdens brændpunkter.

De tre danske dragoners rundtur i USA blev afsluttet ved USMC Memorial i Washington D.C.

Besøget ved United States Marine Corps har givet grobund for et utroligt vigtigt element i udførelsen af vores opgave og beskyttelse af vores personel i form af erfaringsudveksling på tværs af landegrænserne. Det er helt almindeligt, at det sker mellem samarbejdende militære nationer, men at det sker på et så lavt niveau og med et så markant udbytte for begge parter er usædvanligt.

Vi har for tiden vigtige informationer om kampvognenes indsættelse i Helmand, som USMC kan – og vil – anvende i deres kommende deployering af kampvogne. Om kort tid vil de have andre ’lessons learned’, som vi kan få del i.

Denne spæde begyndelse på et forhåbentligt langvarigt samarbejde og en frugtbar erfaringsudveksling bør kunne danne grundlaget for et mere gnidningsfrit samarbejde enhederne imellem i Helmand. Et samarbejde som forhåbentlig leder til en snarlig afslutning på konflikten i Afghanistan.