[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I det fjerde afsnit i serien om Felthospitalet i Camp Bastion følger vi ortopædkirurgen Steen-Erik. Med angst for at få sin egen søn ind som patient er Steen-Erik først startet sit arbejde på felthospitalet, efter at sønnen Sebastian har afsluttet sin udsendelse som soldat i Helmand.

Det er i det hele taget et afsnit, der er domineret af mange sårede danske soldater, og det første tab af liv på Hold 8 bliver en realitet. Som Steen-Erik skriver i et brev hjem til sin søn: ” Dansker-heldet er sluppet op.”

Vi får også et kig ind i feltpræsten Torben Petersens arbejde med at skulle skrive et ærligt, men også trøstende brev til de nærmeste pårørende.

- De forældre, der har mistet et barn - de ved, hvad det handler om. Alle vi andre, vi kan kun forstå, at det er svært, siger feltpræsten.

Man møder også Ken Ørnbo Jørgensen, der bliver ramt af fragmenter i begge arme og ansigtet ved en vejsidebombe. Kens to kammerater får kun småskrammer ved samme episode, og de må sige farvel til Ken. Ken må sendes hjem til viderebehandling på Rigshospitalet, så han kan få de bedste chancer for at få velfungerende arme igen.
 
Amina, den lille pige der trådte på en mine i forrige udgave af Felthospitalet, er stadig i behandling, og lægerne kæmper for at bevare hendes ben. Hun har allerede gennemgået adskillige operationer og græder hver gang, hun skal i narkose igen.
Steen- Erik kan godt forstå, at det er hårdt for den lille pige, men fortæller, at alternativet til de mange operationer var at amputere benet, hvilket ville være fatalt for en kvinde i Afghanistan.