[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I dette afsnit følger vi sygeplejersken Jakob, der kan mere end bare at sætte et plaster på.
Med sin røde klovnenæse forsøger han at få de indlagte børn til at smile og glemme smerterne for en stund.

Jakob har især tabt sit hjerte til den 12-årige dreng Sahki, der har mistet halvdelen af højre ben, og som stadig må gennemgå operationer på grund af infektion.

Jakob har intet imod at behandle de lokale indbyggere, og han håber, at det kan få befolkningen til at se mere positivt på ISAF. - Det er vores bidrag i selve slaget, siger Jakob.

Det står skrevet i Genevekonventionen fra 1864, at der ikke må skelnes mellem sårede – både venner og har ret til behandling.
Der bliver heller ikke skelnet på Felthospitalet, da de modtager en såret teenagedreng, som mistænkes for at være aktiv i Taleban.

Vi møder også den danske soldat Dennis, som på sin allersidste patrulje oplever noget, der kommer til at præge afslutningen på hans udsendelse en hel del.