Feltpræst døbte soldat før udsendelse

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

En væltet trækasse med en hvid dug gjorde det ud for et alter, og flere stearinlys var tændt. Ved siden af alteret havde nogle opfindsomme soldater lavet en improviseret døbefont. Oven på tre geværer, der lænede sig op ad hinanden, var placeret en hjelm, der havde bunden i vejret og var fyldt halvt op med vand. Rundt omkring i teltet sad et halvt hundrede soldater på feltsenge og var parat til at lytte til refleksionerne fra feltpræst Victor, inden de om kort tid rejser til Afghanistan sammen med resten af Hold 9. 

Tre geværer, en hjelm og et par strips var det eneste, der skulle til for at kunne lave en døbefont i felten. Foto: Thorbjørn Forsberg.

Inden feltpræstens prædiken var der dog en særlig kirkelig handling, der skulle gennemføres. En af soldaterne fra Charlie-kompagniet havde nemlig bedt om at blive døbt, og det skete med vand fra den interimistisk opstillede døbefont. Derefter talte feltpræsten til de forsamlede.

Husk at leve livet
Hovedbudskabet var, at mennesket skal huske at leve i nuet frem for hele tiden at bekymre sig om fremtiden.
- Livet står til vores rådighed – men vi opdager det ikke, fordi der er så meget, der lige skal gøres, prædikede feltpræst Victor og mindede forsamlingen om, at bekymringer om fremtiden kan være direkte dødelige, hvis man lader dem overtage sit liv. Man må prøve at begrænse dem, for som regel nytter det alligevel ikke noget at bekymre sig.

Efter feltgudstjenesten uddybede feltpræsten sin prædiken.
- Alle bekymrer sig en gang imellem, både de pårørende og soldaterne selv. Men hvis vi lader bekymringerne få overtaget, æder de os op. Vi kan træne til missionen i Afghanistan og gøre os så dygtige som muligt til at undgå ulykker, men i sidste ende må vi lægge fremtiden i Guds hænder.

Han forklarede også formålet med at holde en gudstjeneste under en stor militærøvelse.
- Det er selvfølgelig for at forkynde evangeliet og for at være der for soldaterne. Det er jo grundstenene i feltpræstens arbejde. Ud over det lærer de mig at kende, inden vi skal af sted sammen i lang tid.

Hvad er det, soldaterne kan bruge feltpræsten til?

- De kan nærmest bruge os til alt. De kan komme til os og tale om for eksempel bekymringer og angst, tvivl, sorg og forholdet til dem derhjemme. Vi gør vores bedste for at støtte dem i sjæl og hjerte, så de kan leve med det pres, der hviler på en udsendt, forklarer Victor.
 
Kampgruppens anden feltpræst, Thomas, holdt også en feltgudstjeneste mandag. Det skete samtidigt hos Bravo-kompagniet i Oksbøl-lejren. Begge tager til Afghanistan til februar.