[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

De, der allerede er blevet registreret sidder på jorden og hygger sig sammen med et måltid mad fra de store gryder, der er stillet op. Andre står stadig i kø. Om få timer vil de blive transporteret fra Camp Price til Kandahar, hvor de i otte uger vil blive trænet til at blive dygtigere politifolk.

Der er stor forskel på de fremmødte mænd. Nogle er klædt i flotte gevandter og store turbaner, mens andre tydeligvis kommer fra mere beskedne kår. Kun enkelte er allerede iført en afghansk politiuniform. Aldersspredningen er også stor. Der er helt unge mænd og aldrende herrer med langt hvidt skæg. Det, de har tilfælles, er at de alle kommer fra Gereskh og deres motivation for at arbejde i den afghanske politistyrke.



Abdullah har fået sin uniform.

De vil gerne hjælpe befolkningen og håber på en fredelig fremtid for det krigshærgede Afghanistan. Det er de færreste af dem, der nogensinde kan huske, hvordan Afghanistan var før krigen. Det er som om, at ordet resignation ikke findes på Pashto, det mest udbredte sprog i Helmand. Derimod indeholder en sætning ofte op til fem forskellige ord for håb.

På det otte uger lange kursus i Kandahar vil de afghanske politifolk blandt andet lære om basale politifærdigheder, hvordan lov og orden udøves under en regering i modsætning til talebans hårde retssystem, og så får de også udleveret en uniform.

- Vi har glædet os til den her dag og set meget frem til den. Vi håber, at resultaterne bliver rigtig gode, at de bliver undervist af nogle dygtige folk og kommer tilbage og gør deres arbejde godt, siger Farouk,



Mahmoud Wali er 19 år. Han har arbejdet for den afghanske politistyrke, siden taleban brændte hans skole ned.


Se video her.