[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den 11. august var en stor dag for både hold 21 og hold 22. Det rutinerede hold 21 skulle hjem efter en god indsats, og hold 22 var utålmodige for at overtage efter alle øvelserne hjemme i Danmark.



Den afgående chef for hold21, oberst Lars Baier, taler mens den franske øverstkommanderende og chefen for hold 22, oberstløjtnant Palle Bo Svendsen, lytter.

Chefen for hold 21, oberst Lars Baier, takkede i sin tale sit hold for et godt samarbejde og veludført arbejde. Han roste specielt arbejdet med at flytte den danske lejr fra Camp Olaf Rye til Den franske lejr i Novo Selo.

Den franske øverstkommanderende takkede i sin tale hold 21 for dets store indsats og bød hold 22 velkommen til en ny og spændende opgave, nu hvor styrken i Kosovo endnu en gang er blevet reduceret.

Kommando fanen blev ført frem og overdraget til oberstløjtnant Palle Bo Svendsen, som kvitterede med et ”jeg har kommandoen”.



Chefen for hold 22, oberstløjtnant Palle Bo Svendsen, takker i sin tale hold 21 for veludført arbejde i forbindelse med flytningen af lejren og overdragelsen.

Han nævnte også i sin tale, at det bliver et spændende næste halvår med nye opgaver som hold 22 er godt forberedt på at løse.

Efter paraden var der reception for indbudte gæster.