[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Soldaterne forsyner sig med morgenmad på soldaterhjemmet, og det var dansk, og det var dejligt.

En gang hver sjette uge gør franskmændene hovedrent i lejrens fælles spisesal. Det har den konsekvens, at soldaterne må finde alternative løsninger, hvis de vil have morgenmad. Den løsning lå lige midt i den danske lejr.

Forvaltningsbefalingsmanden lavede en aftale med pigerne på KFUM’s soldaterhjem om at lave morgenmad til alle danske soldater.

Selv dansk rugbrød og kogt havregrød havde pigerne fremskaffet og fået lavet.

Det var en stor succes, og flere gav udtryk for, at et sådant morgenmåltid måtte de da godt servere hver morgen.



Vejret i Kosovo er i øjeblikket sådan, at man godt kan sidde uden for og spise morgenmad.