[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



De to komikere gav udtryk for stor tilfredshed med deres publikum, som de beskrev som opmærksomt og høfligt.
En af de ting, som er anderledes ved at optræde for danske soldater i internationale missioner, er blandt andet, at soldaterne ikke er berusede under showet.

Til spørgsmålet om, hvordan det er at optræde for folk, som er pinligt ædru, svarer Torben Chris:

- Det er virkelig behageligt. Det kan vi godt lide. Så længe folk lytter, så skal vi nok sørge for, at de bliver underholdt. Hvis folk er fulde, så er de ikke opmærksomme. De ender med at sidde og kigge alle mulige andre steder hen. De kan måske dårligt nok se scenen og synes måske, de selv er sjovere at høre på. Hvis man lige holder en kunstpause, så sidder den sjove mand fra lageret og tænker: ”Det er sjovere, hvis jeg lige råber fisse her i pausen.” Men det bliver det sjældent bedre af.

I løbet af de to dage var Thomas Hartmann og Torben Chris rundt i lejren for at hilse på soldaterne.  De brugte en smule af det, de havde set, som materiale i deres show på dag nummer to.  Det faldt i god jord hos soldaterne.

Thomas Hartmann føler også, at han har opnået en vis forståelse for missionen i løbet af besøget:

- Jeg kender én, der har stået og sagt: Prøv lige og smag på det. ’Fredsbevarende styrker!’ Er det ikke en selvmodsigelse?’ Så kommer man herned, og nej det er det altså ikke. Det er rent faktisk det, I er. I bevarer freden. Det ville jeg ønske, der var nogle flere, der gjorde. Det er sgu godt arbejde.