Konstabel Sophia Bruun bisat

HOLBÆK: Bisættelsen skete fra Sankt Nikolai Kirke med militær deltagelse fra Gardehusarregimentet
9. juni, 2010 - Kl. 17.45
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

  Onsdag den 9. juni klokken 13 var Sankt Nikolai Kirke i Holbæk fyldt til sidste plads. Til stede var de nærmeste pårørende, familie, venner og kolleger til konstabel Sophia Bruun, der blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan den 1. juni.

Efter de pårørendes ønske var der kun militær deltagelse fra Gardehusarregimentet, og der var opstillet en æresvagt med Gardehusarregimentets fane.


Gardehusarregimentets feltpræst, Andreas Christensen, der til daglig er sognepræst i Frihavns Kirke på Østerbro, sagde i sin tale:

- En vinterdag i 1987, få dage inde i december, kom en dejlig lille pige til verden. Hun åbnede sine to blå øjne og begyndte at lukke lyset ind. Den virkelighed, hun åbnede sine øjne til, var et lille lykkeligt kongerige, hvor fred og sikkerhed er en selvfølge, hvor mænd og kvinder er lige, og hvor man selv bestemmer, hvad man vil være, når man bliver stor, og hvad man vil tro på.

Det var en helt anden virkelighed, som lukkede hendes øjne den 1. juni. 2010.
Sophia valgte at gøre en indsats der, hvor friheden har det allersværest, og hvor det er allerfarligst at hjælpe den på vej. Hun vidste, det var barskt, men var ikke i tvivl om, at det nytter.
Sådan var hun også som kammerat, som veninde. Hun var der for dem, der havde brug for hende. Lagde øre til. Forstod. Hun kunne også selv sætte ord på….mange ord!
Nikolai Kirke i centrum af Holbæk. Kirken var propfyldt, da bisættelsen startede klokken 13. Fotos: Alex Berg.



Kisten bæres ud af kirken af pårørende og soldaterkammerater. Forrest på kisten ses til højre missionsmedaljen for Afghanistan og til venstre Forsvarets medalje for Faldne og Sårede i tjeneste.

Og feltpræsten sluttede med ordene:

- Hun var rigtig god til at feste, og før hun blev soldat, var det altid hende, man ventede på. Ofte har man set vennerne med kørende bilmotorer foran hendes hjem vente på, at hun fandt det rigtige tøj.
Nu er det hende, der venter på os andre…
Gid alle, der savner hende, alle der sørger over hende, må hente styrke i mindet om hendes store smil og hente kræfter i mindet om hendes gå-på-mod. Hun er der ikke til at sige: ”Op på hesten igen”, hun er der ikke med sin omsorg, men det vil være i hendes ånd, at alle kommer godt videre.

Lad os mindes hende ved at være seje, beskytte livet mod fortræd. Lad os mindes hende ved at være glade for livet og gode til at feste og gode til at være der for hinanden.
Før præstens tale blev der sunget ”I østen stiger solen op”, og der blev spillet ”Heal the World” af Michael Jackson.

Efter præstens tale blev der sunget ”Jeg elsker de grønne lunde”, og Sophia Bruuns mor holdt en gribende tale.
Før jordpåkastelsen sang Tue West ”Tears in Heaven” af Eric Clapton, og efter jordpåkastelsen blev der sunget ”Nu titte til hinanden”.
Kisten blev båret ud, mens et kor sang ”Elefantens Vuggevise”.



Soldaterkammerater fra Afghanistan står parat til at bære kisten med Sophia Bruun det sidste stykke ind i rustvognen.

Da kisten var anbragt i rustvognen, blæste en musiker fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps ”Last Post”.

Efter bisættelsen var der mindesammenkomst på Hotel Strandparken.