Kvinde er kvinde bedst

De sidder og venter, kvinderne. De sidder, siger ikke så meget. Virker afventende. Følget med distriktsguvernøren ankommer. Charlotte, der er CIMIC-officer (civilt-militært samarbejde) og ansvarlig for projektet, er også med. Hun har arbejdet på dette projekt hele hold 8, og hun er glad for, at hun har mulighed for at se projektet realiseret i denne officielle åbning.

- For kvinderne er dette det eneste samlingssted og dermed også et fristed, siger Charlotte. Et fristed, hvor de kan være uden mænd. Kvindecentret er dog mere end et samlingssted. Det er også en offentlig bygning, der fungerer som et lokalkontor for det afghanske kvindeministerium.

Derudover får kvinderne undervisning i almindelige skolefag, ligesom de lærer at producere nogle ting, som de kan sælge og dermed tjene penge på – til gavn for dem og deres familie.

Charlotte holder tale foran det ny kvindecenter. Mændene sidder for sig selv til højre.
Foto: Jeanette Serritzlev.

Centret rummer således flere muligheder, og det betyder, at det også bliver et sted for meningsdannere og meningsdannelse. Derfor er centret også et sted, hvor kvinderne diskuterer deres rettigheder – og bliver klar over, hvordan loven stiller dem.

I Helmand lever de fleste af landbrug. Uden for høstsæsonen er arbejdsløsheden stor, og økonomien i de fleste familier derfor trængt. Alt bliver ikke ændret ved at lave et glas syltetøj og sælge det på markedet, men de små skridt – som salg af syltetøj, af sytøj, af hønseæg – er alt sammen med til at give kvinderne en lille indtægt, som kan understøtte familiens økonomi.

Og det er en stor ting for disse kvinder, som indtil for kort tid siden ikke havde mulighed for at tjene penge, og som ikke kendte noget til deres juridiske rettigheder.

Forudsætninger for fremskridt
Abbazan er et relativt velstillet og roligt område lige uden for Gereshk. Den militære tilstedeværelse er begrænset. Det skyldes den forbedrede sikkerhedssituation i hele området. En situation, som ISAF’s og de afghanske sikkerhedsstyrker har skabt forudsætningen for. Men Abbazan er også et mønstereksempel på, hvad et stærkt lokalsamfund kan gøre.

I Abbazan står man står man stærkt sammen. Her vil man have fred, og her vil man have uddannelse for børnene. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at en af de største skoler i Gereshk-området ligger her. Omkring 1300 børn går i skole i Abbazan; om formiddagen er det drengene, og om eftermiddagen dukker pigerne op. Netop nu går der 700 piger på skolen.

Det er ikke kun voksne kvinder, der er til åbningen. Foto: Jeanette Serritzlev.

Flere af de kvinder, der er involveret i kvindecentret, er også lærere på skolen. Ikke overraskende hænger de fremskridtsvenlige kræfter ofte sammen med uddannelsesniveauet. På samme måde er der en sammenhæng mellem sikkerhedssituation og uddannelse. Fremskridt kan ikke bygges på rent kaos. Et rimeligt sikkerhedsniveau er simpelthen forudsætningen for, at institutioner som skoler og hospitaler kan etableres. Ligesom det selvsagt er for et initiativ som kvindecentret.

500 kvinder er målet
- Jeg regner med, at vi vil se et par hundrede brugere af kvindecentret inden for et halvt år, siger Charlotte. Det er dog muligt, at tallet vil være så højt som 500, vurderer hun. Kvindecenteret i Gereshk har omkring 150 kvinder, der bruger stedet på ugentlig basis, men det danner rammen om et kvindenetværk på flere tusinde, siger Charlotte.

Centret i Gereshk var det første kvindecenter og fungerer som ”hovedcenter”, mens centret i Abbazan er en form for satellitprojekt. Et satellitprojekt, som forhåbentlig er det første i rækken af flere. Det er i hvert fald Charlottes håb.

- Jeg håber og tror på flere, siger hun. Vi har at gøre med nogle meget stærke kvinder, og jo mere de viser, at de kan og vil, jo mere vil de inspirere andre kvinder.”

Kvinderne viser med stolthed centret frem. Der er lyst og pyntet. I baggrunden ses noget af det håndarbejde, som de har lavet Foto: Jeanette Serritzlev.

I fugleflugt er der kun to kilometer mellem kvindecentret i Gereshk og satellitten i Abbazan.

- Men mange kvinder må eller tør ikke forlade deres egen landsby, og så betyder det ikke noget, om centret i Gereshk ligger to eller 200 kilometer væk. Nogle af kvinderne i Abbazan bruger da centret i Gereshk, men det ny, lokale center vil tiltrække langt flere kvinder, siger Charlotte.

Guvernøren bakker op
Mens de andre går rundt, samles nogle af kvinderne om den mærkelige kvindelige soldat med kamera og kuglepen. De vil gerne snakke.

- Normalt må kvinder ikke gøre noget, siger den ene kvinde. Men her kan vi være og lære noget, siger hun.

- Kvinder bør have samme rettigheder som mænd, fortsætter kvinden. De andre kvinder, der står rundtom, samtykker. De fortæller, at mændenes mening om centret har været blandet.

- Fifty-fifty, siger kvinden, der er meget vestligt orienteret, uddannet i Kabul, men nu flyttet sydpå til Helmand-provinsen. Halvdelen af mændene synes, at det er en fin idé med centret. Den anden halvdel er ikke begejstret for det.

En af de mænd, der støtter helhjertet op om projektet, er Gereshks distriktsguvernør, Abdul Ahad Khan.

- Kvindecentret vil skabe job for kvinder, siger han i sin åbningstale. Det vil give kvinderne flere muligheder.

For mange af de kvinder, der er tilknyttet centret, har de sidste år budt på enorme forandringer for deres situation. Tidligere måtte eller kunne de ikke bevæge sig udenfor deres egen compound, men nu kan de arbejde, gå ud, mødes. Den ene af kvinderne er således blevet valgt som en af fem kvindelige repræsentanter i lokalrådet i Gereshk. Det er noget, som de færreste ville have drømt om for få år siden.

Distriktsguvernøren holder sin åbningstale og lægger vægt på, at centret vil give kvinderne flere muligheder. Foto: Jeanette Serritzlev.

Guvernøren er åben over for mulighederne i centret, og der er ingen tvivl om, at det har stor signalværdi, at han dukker op til åbningen og taler til kvinderne. Ikke kun over for dem, men også over for de mænd, som pænt sidder ude til siden ved arrangementet i. Og også over for alle dem, der ikke er der, men som hører om det fra dem, der har været der. Eller som har talt med nogen, som har.

Et vigtigt skridt
Charlotte taler også ved åbningen. Hun overrækker blandt andet en symaskine til centret.

- Ligesom én symaskine ikke er nok, er ét kvindecenter det heller ikke, siger hun.

- Men det er en begyndelse, og det er et symbol på fremgang. Lige som der forhåbentlig vil komme flere symaskiner, vil der forhåbentlig også komme flere kvindecentre, siger Charlotte.

Kvinderne klapper.

Den obligatoriske snor bliver klippet over. De ledende kvinder, Charlotte og guvernøren går derind. Kvinderne viser rundt inde i centret, og distriktsguvernøren får forevist de mange smukke stykker håndarbejde, som de har lavet.

Der er glæde og stolthed at spore blandt de kvinder, som har lagt mange kræfter i projektet. Foto: Jeanette Serritzlev.

Da guvernøren har været rundt i de forskellige lokaler, er tiden gået. Han skal videre til et andet møde. Kvinderne sidder stadig udenfor i solen. De fleste med deres burka på. Andre nøjes med et tørklæde. Børnene løber og leger.

For kvinderne, der er mødt op i dag, er dette ikke blot et aktiveringsprojekt, hvor de kan sy og få gratis kaffe. Det er et væsentligt skridt i retning af øget selvstændiggørelse. Det kræver viden at vide, hvad man må, og det kræver inspiration at inspireres til selv at gøre. Det kan kvinderne få her i centret i Abbazan. For her gælder det, at kvinde er kvinde bedst.

Læs mere
På Udenrigsministeriets Afghanistanportal kan du læse meget mere om den danske indsats i landet. Se www.afghanistan.um.dk.