[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]




Det er en hverdag, som ligger langt fra de danske motorveje, der møder det danske logistikkompagni i Libanon.
At transportere 440 nepalesere fra deres lejr i det bjergrige sydlige Libanon til lufthavnen i Beirut og retur er noget, som kræver planlægning, tid og god tålmodighed.

Udover hårnålesving og smalle, hullede veje skal de danske soldater håndtere pludselige tekniske problemer, busser som bryder sammen og kort, som i højere grad er vejledende, end de er præcise.

Men de løste opgaven. Alle 440 nepalesere kom ud og hjem i god behold på trods af udfordringer undervejs. Samtidig har logistikkompagniet tilegnet sig erfaringer, som kan bruges i fremtidige store rotationer. For dem kommer der flere af.