[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

DANCONs præst, Claus, blev med det samme budt varmt velkommen af den lokale præst, som tilmed bad ham klippe det lyserøde silkebånd ind til udstillingen over sammen med ham.



Den danske feltpræst, Claus, kom hurtigt på arbejde, denne gang dog mest af repræsentativ karakter, da han sammen med den lokale præst åbnede en udstilling.

Det skulle vise sig, at den såkaldte udstilling i virkeligheden var det, som mest af alt mindede om en dansk kirkebazar. Hele lokalet var fyldt med billeder af Kristus og Maria, små kæder med træperler og trækors, DVD’er og CD’er med religiøst indhold, hjemmelavede oliven på glas, krydderier og meget andet som man kunne købe.
 
- For mig er maroniterne interessante, fordi de er en form for katolikker, som alligevel skiller sig ud, på visse punkter.

DANCONs præst har arbejdet med mellemkristlig dialog, det vil sige dialog på tværs af forskellige kristne retninger.