[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Torsdag den 16. december modtog de danske soldater ved KFOR missionen, NATO’s Non-article 5 Balkan medalje.


Generalmajor Agner Rokos taler til de danske soldater ved medaljeparaden. Fotos: Oversergent C.M. Sørensen.

Medaljeparaden blev forestået af chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos.


Generalmajor Agner Rokos dekorerer chefen for KFOR Hold 23, oberstløjtnant Jens Peder Nyrup.

I sin tale til det danske kontingent så generalen tilbage på de godt 11 år, hvor danske soldater har været til stede i Kosovo og mindede om, at de resultater, der er nået af Hold 23, bygger på resultaterne af de foregående 22 holds arbejde. Han opfordrede den enkelte til at bære medaljen med stolthed og se den som et synligt bevis på NATOs påskønnelse af en vel udført indsats i fredens tjeneste.

 

Chefen for det Nationale Støtte Element, major Jan Kræmmer, lykønsker oversergent Mathias Mungart Skarby. 

For at give denne dag ekstra kolorit havde vejrguderne besluttet at lade sneen falde temmelig kraftigt. Ved afslutningen af paraden havde alle deltagerne skiftet deres grønne, røde og sorte baretter ud med en smuk hvid baret, men som generalen efterfølgende bemærkede, så husker vi alle denne dag meget bedre senere hen, netop på grund af det kraftige snefald.