Militær begravelse

Konstabel Mikkel Jørgensen blev dræbt af et skud den 23. oktober i Afghanistan.
Onsdag den 3. november var der militær begravelse med deltagelse fra Den Kongelige Livgarde fra Toreby Kirke på Lolland.

Kisten med Mikkel Jørgensen bæres ud af Toreby Kirke, der var fyldt til sidste plads. Fotos: Per A. Rasmussen.

Til stede var de nærmeste pårørende samt familie og venner og repræsentanter fra Den Kongelige Livgarde med regimentschefen, oberst, kammerherre Lasse Harkjær i spidsen for en æresvagt samt en faneløjtnant og en fanebærer med Den Kongelige Livgardes fane. Det anslås, at der var over 350 i kirken, og der var mange unge mennesker i kirken og ude på kirkegården.

Efter de to første salmer ”Nu falmer skoven trindt om land” og ”Altid frejdig når du går” talte feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen, der til daglig er sognepræst ved Roskilde Domkirke.

- Vi er jo forfærdede, fulde af sorg og afmagt, sagde Ulla Thorbjørn Hansen og fortsatte:
- Ja, som Mikkels klasselærere fra Folkeskolen ganske rigtigt skrev i Folketidende i sidste uge: ”Tiden stod pludselig stille lørdag den 23. oktober for alle, som kendte Mikkel Jørgensen. Og det forekommer så meningsløst, at lige netop han skulle standses af en kugle.”
 


Kisten er sænket ned i graven, og feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen taler.

- Så meningsløs, som døden kan forekomme nu, lige så fyldt med mening var Mikkels liv. Og der er da også allerede blevet sagt og skrevet mange rosende ord om alt det, han har betydet og vil betyde også fremover, selvom hans liv blev så forholdsvis kort.

- Mikkel døde, fordi han var villig til at sætte livet til for sine venner – i tjeneste for sit fædreland – i kampen for fred og retfærdighed.
Han tog af sted til Afghanistan – til et af de farligste steder på jorden – for at gøre en forskel, og det selvom han allerede før afrejsen havde oplevet at miste to af sine kammerater ved ulykken i Oksbøl.

- Mikkel troede på, at han med sit arbejde og i sin tjeneste som soldat var med til at gøre en forskel.  Han kæmpede for at være med til at skabe bedre levevilkår for andre mennesker, og han blev ved, selvom han vidste og oplevede, at det kunne koste liv og lemmer.

- Hans død forekommer så meningsløs, men hans liv og hans indsats har bestemt ikke været meningsløs. Tværtimod. Han har givet jer – og mange andre – noget, som vil vare ved, også efter at han er død. Han har givet jer af sin tid, sine kræfter og ikke mindst sin kærlighed. Han har med sit liv og sin måde at være på gjort en positiv forskel både herhjemme og i Afghanistan!

 

Den Kongelige Livgardes fane ud for begravelsesstedet.

Efter talen var der solosang ”Jeg har hørt om en stad” og en trompetsolo med Kim Larsens ”Om lidt bliver her stille”. Derefter var der bøn og velsignelse, og den tredje salme var ”Kongernes Konge”.
Mens kisten blev båret ud, blev der spillet ”Amacing Grace”.

Ved begravelsesstedet blev Dannebrog fjernet fra kisten sammen med dekorationerne Missionsmedaljen for Afghanistan, Forsvarets Medalje for International tjeneste og Forsvarets Medalje for Faldne.

Da kisten var sænket i graven var der lovprisning, jordpåkastelse, bøn og veslignelse. Som afslutning på højtideligheden blæste en trompetist fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps ”Danmarks sidste Honnør”.

Efter højtideligheden var der mindesammenkomst i Toreby Forsamlingshus.

 Læs feltpræst Ulla Thorbjørn Hansens tale her.