Mindehøjtidelighed og rampeceremoni i Camp Bastion

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Mindehøjtidelighed
En kold vind omsluttede i aftes paradepladsen ved flagstangen i Camp Viking og varslede Jørgen Randrups sidste rejse tilbage til Danmark. Kollegaer og kammerater fra kampgruppen sluttede sammen i geledderne, inden paraden blev afleveret til næstkommanderende, oberstløjtnant Thomas Funch Pedersen, som indledte sin tale med ordene:

		”Ved middagstid den 14. november, mens solen stod højt på himlen, var 2. deling fra Bravo-kompagniet indsat i Bandi Barq området øst for Gereshk. Vel nok det område, der har været angrebet mest af fjenden de seneste måneder, og hvor også mange afghanske politifolk er blevet dræbt og såret. I hjertet af det Bandi Barq, der er et af de vigtigste områder for de afghanske myndigheder, fordi det har så stor betydning for udvikling af området i fremtiden. Under sikringen af ingeniørsoldaterne blev Jørgen Randrup ramt af en improviseret sprængladning og taget fra os for altid.” Oberstløjtnant Thomas Funch Pedersen mindede – med Udenrigsministerens ord – alle tilstedeværende om, at Jørgen døde som en helt, og at hans død ikke skal være forgæves. - Vi vil alle videreføre hans kamp, sagde han.
Trompeter fra 1. Bataljon Royal Irish Regiment blæste ”Last post”.

Kammeraterne fra tredje gruppe viste derpå en meget bevægende og livsbekræftende film om Jørgen. Filmen var sammensat af stillbilleder og filmstumper fra Jørgens mere end syv år som soldat. Den førte os med Jørgen gennem de afghanske majsmarker og gennem morsomme, vilde og stærke billeder fra Jørgens syv års intensive karrierer som professionel soldat. Filmen bragte os til Kosovo, Afghanistan hold 4, Høvelte og mange andre steder. De, som ikke kendte Jørgen personligt, nåede igennem filmen at opleve Jørgen som et karismatisk og humørfuldt menneske med et glimt i øjet og en menneskelig varme, som stod i stærk kontrast til den afghanske aftenkulde.

Næstkommanderende for Bravo-kompagniet, kaptajn Rune Peter Friis Christensen, holdt dernæst sin tale, som sluttede med ordene:

”Ja, der er ingen tvivl om, at hvis fjenden skulle ramme kompagniet hårdt, så var det Jørgen, han skulle ramme. Det brag, den formiddag, ramtes ikke bare Jørgen, men hele kompagniet og mange flere til. Alle der kendte dig, og flere til, vil huske og savne dig for altid.

Æret være dit minde, kriger.”
Feltpræsten indledte ceremonien med bøn og læsning fra skriften og en prædiken. Ceremonien blev afsluttet med Fadervor og velsignelse.

Rampeceremoni

 
Der blev spillet Last Post, hvorefter der var et minuts stilhed.

Senere på natten stod kampgruppens soldater opstillet i tre geledder – kun oplyst af en enkelt projektør i den mørke nat. Geledderne stod på hver side af det fly, som skulle bringe Jørgen hjem til Danmark. Da ambulancen dukkede frem af mørket, blev Jørgens Dannebrogssmykkede kiste, anført af feltpræsten, båret frem af Jørgens nærmeste kammerater.

Her læste feltpræsten over kisten og lyste velsignelsen. Alle soldater blottede hovederne, og trompeteren fra 1. Bataljon Royal Irish Regiment blæste ”Last post” efterfulgt af et minuts stilhed.

 
Kammeraterne følger Jørgen den sidste vej hjem til Danmark.

På kommandoen ” Før kisten hjem” bar kammeraterne kisten det sidste stykke op ad rampen.
Rampen lukkede langsomt i, og projektøren blev slukket.
 
Vi stod tilbage i mørket med mindet.

Æret være dit minde.

Der blev samtidigt holdt mindehøjtidelighed i Camp Price.