Mindeord

 
Overkonstabel af første grad Jørgen Randrup.

Næstkommanderende ved Den Danske Kampgruppe, oberstløjtnant Thomas Funch Pedersen, skriver:

Den Danske Kampgruppe mistede den 14. november en meget dygtig og erfaren soldat, da overkonstabel af første grad Jørgen Randrup blev ramt af en improviseret sprængladning under en operation øst for Gereskh.

Jørgen startede sin militære karriere i 2003 og havde tidligere været udsendt til Kosovo i 2005 og Afghanistan i 2007.

Jørgen var ikke bare en erfaren og dygtig soldat. Jørgen var en ener i sit kompagni. Et utrolig afholdt menneske, der betød meget for kompagniet. Han var en soldat, som man også udenfor kompagniet lagde mærke til, på grund af hans altid smilende og imødekommende måde at være på.

Kompagniet vil i Jørgens ånd fortsætte sine vigtige opgaver, selvom hans død gør utrolig ondt på hans kammerater og os alle i kampgruppen. Vi sender vores tanker hjem til Jørgens mor, far, søster og kæreste, hvis liv for altid er forandret.

Du vil blive husket og savnet.
Æret være dit minde.

Næstkommanderende ved Bravo-Kompagniet, kaptajn Rune Peter Friis Christensen, skriver:

Ved middagstid den 14. november 2010 stod solen højt på himlen, og det var blevet varmt efter en kold nat, hvor store dele af kompagniet var indsat i en ydre ring om et afghansk check point, der skulle sikres for at kunne blive udbygget. Det var tredje dag på en operation ledet af BRAVO kompagniet, hvor vi havde bevæget os igennem den grønne zone for at sikre ingeniørsoldaters rydningsarbejde af en vigtig vej, der forbinder hovedvejen igennem den danske kampgruppes område, med de check points, som sikrer ”Hydro Electric Plant”, der leverer strøm til Gereshk by.

Den ellers stille dag blev afbrudt af en kraftig eksplosion, og hurtigt meldtes ”mand nede”. Det stod snart klart, at det var Jørgen, der var ramt, og at der var behov for sanitetsstøtte og helikopterevakuering. Alle uden undtagelse handlede, som de skulle, og intet mere kunne have været gjort for at redde Jørgens liv. Jørgen blev allerede i helikopteren erklæret død på grund af trykskader. Jørgen var på intet tidspunkt ved bevidsthed efter eksplosionen indtræf.

Jørgen var en erfaren soldat, en ven for mange, en god kollega og respekteret af alle. Jørgen havde været en del af kompagniet i mange år og havde senest været udsendt på hold 4 i Afghanistan. Jørgen havde en stor personlighed, der gjorde, at alle vidste, hvem han var, og hvad han stod for.

Jørgen levede livet til fulde og virkede ikke til at være en, der fortrød noget i livet. Og jeg er sikker på, at han var meget bevidst om den risiko, der var forbundet med det job og den opgave, han havde taget på sig.

Jørgen havde en dybde få fik lov til at se, men han var bred nok til at favne alle, der var omkring ham. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg på nogen måde kendte ham til fulde. Jeg ved dog, at Jørgen aldrig brokkede sig og altid smilede, når mange og ansvarsfulde opgaver blev lagt på hans skuldre.

Jørgen var en, de fleste så op til, men også en jeg så hen til som ligemand. En der havde så meget at byde på - på alle niveauer. Jørgen er et af de mennesker, jeg altid vil huske og huske for noget godt.
Omkring mig står alle dem, der sammen med mig sørger, og de står helt klart for øjet. I vores alles bevidsthed hernede står jer derhjemme, der har mistet en søn, kæreste, ven og kollega.

Vores tanker går også til jer, bevidst om den smerte I kan mærke dybt i hjertet, og det tab I for altid har lidt. I skal vide, at vi vil arbejde videre med mindet om Jørgen i vores hjerter og vores sind.
Tabet af Jørgen vil ikke få os til at arbejde mindre ihærdigt for at opnå det, som også Jørgen valgte at kæmpe for – en bedre tilværelse for andre mennesker, der ikke selv kan vælge.

Jørgens enhed - 2. deling i Bravo-kompagniet.

Kammeraterne Nick, Jesper, Danny og Tobias fra 3. gruppe i 2. deling, skriver:

Det er med stor sorg, at vi må sige farvel til et stort menneske. Jørgen var en god soldat, en endnu bedre ven og et fremragende menneske. Jørgen var højt respekteret af sine nuværende og tidligere kollegaer; bekendtskaber som er stiftet over syv års tjeneste og tre missioner.

Jørgen gjorde stort indtryk på folk på grund af hans store personlighed og hans dejlige væsen, som alle hans venner vil huske ham for. Han var et naturligt samlingspunkt for både gruppen, delingen, kompagniet – vel næsten hele regimentet. Han var dybt professionel, og hans erfaring og ihærdighed gjorde ham til en stor inspiration for alle i delingen. Der var altid noget, som kunne optimeres, og han brugte meget tid på at opfinde og udvikle materiellet. Og på patruljer og andre opgaver viste han til hver en tid stor professionalisme, og når andre var ved at give op, var han altid til stor støtte.

Jørgen var et levemenneske, som har levet livet fuldt ud på godt og ondt. Jørgen var en person med drømme og ønsker for fremtiden, men han var også en mand, som var tilfreds med sin fortid. Jørgen nåede at opleve mere på de 27 år, han levede, end de fleste når på et helt menneskeliv, og han nåede at blive respekteret og elsket af flere mennesker, end vi kunne drømme om.

Vi vil aldrig glemme dig, kammerat.

Bravo-kompagniet blev samlet 16. november for at modtage deres ny kompagni mærke. Kaptajn Rune Peter Friis Christensen sagde: ”Vi bærer dette mærke med stolthed og ære, også for Jørgen på hans sidste rejse hjem.”